Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
og har aldrig været den virkeliges alt længe før Horaz frem«
satte dens »at gavne« som dens første.«
Likeoverfor Schweigaards sats, at »den politiske Forfat«
ning, hvorunder et Individ tilbringer sit Liv, blot er een
og ofte den mindst vigtige af de uendelig mange ydre Om«
stændigheder, der have Indflydelse paa dets almindelige Virk«
somhed,«1) stiller Wergeland sin overbevisning om, at »Frihed
er Menneskeudviklingens, Lyksaliggjørelsens vældigste Driv«
kraft«,2) og det er ingen tvil om at Henr. Wergeland her
først og fremst tænker paa den politiske frihet.
Faa maaneder efter, i juni 1834, tangerer Welhaven
denne diskussion og gir sit selvstændige bidrag i en inter«
essant tankerække, som det nok er værd at forfølge i dens
hovedpunkter, da den rører ved centrale spørsmaal i 1830«
aarenes idékampe. Kunsten er ikke nogen luksus, hævder
Welhaven, men til direkte nytte paa grund av dens »Evne
til at udbrede og befæste en social Tendents i Samfundet«.
»Men her ville udentvivl mange indvende, at denne
heldbringende Retning, neppe i en fri Ståt behøver . . .
Understøttelse. Skulde ikke de ægte statsborgerlige Interesser,
Frihedens Tjeneste være tilstrækkelige til at forene Individerne
i eet Legeme og i een levende Villie? Man glemmer her, at
den sande Frihed selv ei er Aarsag, men Resultat, at endog
den liberaleste Statsform kun forudsætter den Aand hvoraf
den skal belives, og uden hvilken den er et Intet.«
ger: Vi maa ikke klage over vor mangel paa »Morskabslæsning«...
»Samlinger af denne Art høre egentlig hjemme i luxurierende
Literaturer, og fordi de baade efter deres Fremstaaen og Tendents
ere sande Handels« og Modeartikler, forudsætte de mere en literair
Fabrikdrift, end nogen anden aandelig Virksomhed ... En begyn«
dende Literatur vil kun vinde lidet i Gehalt og Fremgang ved at
anvende sin Arbeidskraft paa denne Vare, og Anmelderen kan
hverken finde det mærkeligt eller videre ubehageligt, at Morskabs«
læsning næsten udelukkende hidføres fra Udlandet.« (Vidar, nr. 11,
s. 81-82).
!) Vidar, nr. 15, s. 114. Mrgbl. 1834, nr. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
