Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Særlig i vor tid behøves der en høi grad av aands«
utvikling hos det enkelte individ til at det skal tænke og føie
virkelig socialt. »Men Kunsten er et at de kraftigste Midler
til denne Aandsudvikling.«’)
For Welhaven var kunsten aarsak og friheten resultat —
for Wergeland var det omvendt. Slik stod meningene mot
hinanden.
Det var ikke bare dagens aktuelle problemer man kjæm«
pet om, det var diametralt motsatte livssyn og principer som
her tørnet sammen i en voldsom kamp. —
Vidar gav energisk uttryk for intelligenspartiets tendenser
saalænge det kom ut.
Schweigaard hadde hævdet naturvideqskapens betydning
for det moderne aandsliv — Vidar bringer en hel række ar«
tikler av populært, naturvidenskabelig indhold, geologiske,
zoologiske, fysiske og psykologiske avhandlinger, dels av mer
filosofisk art, men — og det er et betydningsfuldt tidens tegn
— for en stor del artikler med beskrivelse av eksperimentelle
forsøk.
Ogsaa en hel række økonomiske og juridiske spørsmaal
blev behandlet i Vidar av yngre, fremragende videnskaps«
mænd.
Men hvor godt end Vidar søkte at følge med, er der
ikke tvil om at tidsskriftet efterhvert tapte i interesse og
aktualitet, især efter Schweigaards reise til utlandet høsten 1833.
Utfaldene mot Henr. Wergeland blir mattere og mattere.
Avhandlingene blir længere og av mer begrænset betydning
og interesse, der utspinder sig endeløs polemik mellem an«
meldere og forfattere, — et karakteristisk træk i tidens literære
fysiognomi — og allikevel kan man i alt dette uensartede stof
forfølge intelligenspartiets særinteresser som den røde, ledende
traad like til tidsskriftet efter enkelte avbrytelser sluttet at
utkomme 3. sept. 1834.
Kristiania Vinters og Sommerdvale, Vidar, nr. 91, s. 103, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
