Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
selv i sin Heelhed . . Gjenstand for Digterens Betragtning
. . det Hele paa eengang er tilstede for et Blik, der er sta«
digen fæstet paa dets Grundmangel . . .«’)
Paa den anden side maa det ikke glemmes at det rent
konkrete i Welhavens skildringer er git med »bestemt Hen«
syn til bestemte Gjenstande« nemlig »blot den »Philister«
kaste,« hvis hoverende Støien og nationale Brammen upaa«
tvivlelig nærmest har fremkaldt hiin Sindsstemning hos Wel«
haven . . .« Derfor kan disse skildringer paa ingen maate
betragtes »som ubetingede Udsagn, der i deres hele Ud«
strækning indeholde absolut Sandhed endogsaa udenfor
denne Modsætning i Digterens Bevidsthed.«2)
»Dæmringen er, som enhver Satire, local . . Udviklin«
gen i Udlandet maatte træde tilbage som noget Fremmedt,
. . Forfatteren . . uvedkommende.« Allikevel staar »Aanden
og Tilstanden hos os .. i den nøieste Forbindelse med det
europæiske Folkeliv.«
»Ogsaa i Udlandet have de patriotiske Vindmagere med
deres grove nationale Brammen og latterlige Chimærer ægget
satiriske Gemytter til alvorlig Modstand . . sat en Børne, en
Heyne o. fl. i en afgjort Opposition mod Afguderne i deres
Fædrenehjem; men neppe nogetsteds ere Angrebene gjorte med
saameget Alvor, ordnede med en til Gjenstandens Storhed saa
passende Værdighed .. som i Norges Dæmring af Welhaven.«1’)
Man ser det, Welhavenpartiet var fyldt av en stolt be«
vissthet om, at den kamp de aapnet herhjemme, den frem«
sprang med nødvendighet av »Tidsaanden«, og den foregik
overalt i Europa, hvad Stenersen søker at vise for Tysklands,
Frankrikes og Englands vedkommende. Norge stod altsaa
paa ingen maate tilbake!
Den herskende retning i Tyskland karakteriserer Stener«
sen som »skolastisk—spiritualistisk«; i Frankrike er den »rea«
listisk—materialistisk«, men, hævder Stenersen, »den sande
Frihed er lige fjærn fra begge disse Retninger, lige uopnaae«
!) S. 19-20. 2) s. 18 og 64. 3) S. 58-60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
