Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
lig for dem begge.« I England derimot har man »just
paa Grund af Nationens Forstandighed alene udviklet en
reen Skepticisme, og aldrig . . bleven standset enten ved
idealistisk eller materialistisk Dogmatisme.«
I motsætning til Schweigaard synes Stenersen at helde
til den tyske aandsretning med dens »stærkere Opfordring
til dybere Forsken, ved den mere aandelige, opløftende Ten«
dents, der ligger i . . Tydskernes Princip.«
Og der ligger vistnok en direkte opposition mot Schwei«
gaards avhandling om den tyske filosofi i disse linjer: »Let,
saare let er det vistnok at benægte denne Tydskernes Stræ«
ben, let er det at indsee, hvorledes en realistisk Grundbe«
tragtning endog med et Slags Grundighed, ja Sandhed vil
kunne fatte og gjennemføre den Paastand, at hiin er grund«
løs, betydningsløs og tom, men ligesaavist er det, at den
sunde Menneskeforstand . . aldrig vil troe det . . at den
Nation der igjennem Reformationen frigjorde Christendom«
mens Aand . . skulde i sin Grundstræben være hensigts«
løs og uden Indflydelse paa Livsudviklingen i det Hele.1)’")
Det var netop hvad man kunde vente av et saa ut«
præget individualistisk parti som intelligenspartiet, at tids«
strømningene som satte ind fra Europa, maatte brytes og av«
bøies noget forskjellig hos dets forskjellige medlemmer efter
deres særegne forutsætninger. —
Tidens »Hovedmangel . . har neppe staaet klart for
Welhavens Blik«, da han skrev Dæmringen, mener Stener«
sen, »Mangelen nemlig paa sand Religiøsitet. . .«
i) S. 41-45.
*) Samtidig som han opponerer mot Schweigaards bedømmelse av
tysk filosofi, forsøker Stenersen i sit skrift at levere et — forresten
meget svakt begrundet — indlæg til bedste for »det klassiske Old«
studium« i skolene. Welhaven derimot synes at slutte sig uforbe«
holdent til Schweigaard i hans kamp paa dette omraade, sml.
hans artikel Latinsk Disputats, hvor han slaar fast: »man seer at
Latinitetens Epoche her er udløben.« (D. Const. 1841, nr. 22.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
