Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
wollte durch die Kunst zur Freiheit,« skriver Feodor Wehl i
sin bok Das junge Deutschland (s. 56), og denne bevisste
tendens hos Wienbarg gaar igjen hos hele det øvrige unge
Tyskland, hævder Wehl: »Den Geschmack zu bilden und die
Schönheit zur Vorbotin der Freiheit zu machen, dies Bestre*
ben ist in den Anfängen dieser Schule ein sehr bedeutsames
Moment«.’)
Her er en ny slaaende paralel til det norske intelligens*
parti, netop paa dette punkt var der skarp strid mellem Wel*
haven, for hvem kunsten var aarsak og friheten resultat, og
Henr. Wergeland, som saa saken omvendt (sml. ovenfor s. 37
og 44).
Professor Løchen paaviser at Welhaven her bygger paa
Schiller, hvad vel ogsaa Det unge Tyskland gjør, bevisst
eller ubevisst.2)
At kravet om folkelig kunst ogsaa for intelligenspartiet
var mer end et tomt ord, gir sig ikke bare teoretiske utslag
i Welhavens og Colletts sterke betoning av det sociale mo*
ment i kunsten og i Welhavens literaturhistoriske forelæs*
ninger, hvor han hævder de egte demokratiske kunstner*
instinkter som livsnerven i al literær utvikling og vekst paa
national grund, men det faar uttryk ogsaa i partiets skjøn*
literære produktion (fremfor alt i Welhavens mesterlige natio*
naie romanser) og i dets levende interesse for folkedigtning
og folkeliv.
Mens romantikernes interesse for folkevisen hadde været
av mer ren literær art, var det andre værdier Wienbarg søkte
i den. Han ser den som et grundlag for folkepsykologiske
studier, som satte ham istand til at trække klare linjer for en
moderne folkeskribents opgave.;!)
At ogsaa inden intelligenspartiet en lignende interesse
for folkepsykologiske undersøkelser gjorde sig gjældende,
fremgaar bl. a. av en av Jørgen Moes glimrende indledninger
til folkeviser og folkeeventyr (1840), hvor han likesom Wien*
’) S. 15, sml. ogsaa s. 27. 2) Løchen, Welhaven, s. 466, f. 3) Se
Schweizer, s. 122, 128, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
