Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
barg og efter ham Wagner og Nietsche viser hen paa den
dystre grundstemning, den tragiske undergrund i folkesjælen.*)
Den som vil digte for sit folk, maa leve i og med
sit folk.
Ogsaa gjennem denne tankerække naar Wienbarg frem
til sit realistiske grundkrav om at en moderne digter maa
leve i tiden, vælge stof som har interesse og betydning for
tiden og gi det en tidsmæssig form. Dette krav gaar som
den røde traad gjennem hele Wienbargs produktion.2)
Akkurat som Collett hjemme i Norge angriper Wienbarg
digterne av den ældre skole for deres mangel paa sammen«
hæng med den tid hvori de levet: »In Schillers . . Dramen
findet man . . keine Spur, zu welcher Zeit dieselben ent«
standen . . keinen innern Zusammenhang, keine organische
Einheit . . . Goethes dramatische Meisterwerke aber . . stehen
mit der Zeit im innigsten Zusammenhang.« 3)
Og han haaber at verdensliteraturens udødelige mest«
ere, en Cervantes, f. eks., i virkeligheten »nur . . schilderte
. . seine Zeitgenossen. Darin wenigstens folgten ihm die
Verfasser der Clarisse, der Pamele und aller jener einst
berühmten Sittenromane . .« 4)
»Goethe dichtete keine Helden, keine groszen Charak«
tere, er schilderte seine Zeitgenossen,« skriver Wienbarg et
andet sted.5)
Det er i det hele et yderst karakteristisk træk i 1830«
aarenes fysiognomi, denne forkjærlighet for det aktuelle, den
karakteriserer ikke bare Wienbarg, den er betegnende for
hele denne tids ungdom, ogsaa den norske.
Fælles for alles stræben, enten den gjaldt videnskap,
literære eller politisksociale formaal, var den bestemte ret«
ning paa selve det praktiske liv. Man glemte aldrig at livet
var det oprindelige, poesien »gjenskinnet«. Derfor gjaldt det
i) Se J. Moe, Saml. Skr. II, 6, Lit. u. krit. Bl. d. B.=H„ 1835, nr. 1006
og 1014 og Schweizer, Wienbarg s. 131 anm. 2) Schweizer, Wienbarg s. 72.
3) Äst. Feldz. s. 252. 4) Wanderungen d. d. Thierkr. s. 250. ’") Lit. u. krit.
Bl. d. B.sH. 1835, nr. 1011.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
