Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204"
Det var realistisk sans som skulde til, evnen til at se og
opfatte og medfølende at leve sig ind i andres sjæleliv.
Ingen rystes ved det tunge Offer,
som en husbagt Skjebne kalder frem,
Ingen gransker disse bitre Stoffer
til Romaner i det snevre Hjem.
Saar der bløde under sløve Knive,
Sjele-Smerter i den gjængse Stil, —
hvo vil adle eder, hvo vil give
jer et Skjold mod Ironiens Pil?
heter det i det tidligere citerte digt Paa Ballet.1)
Welhaven har selv følt kald til at være med og gi sit
bidrag til den nye realistisk*novellistiske digtning. Denne
digtning skulde være, »ei blot til lyst« — den nye realisme
skulde brukes til at blotte samfundsskader og overgrep, den
skulde bli et kraftig vaaben i kampen for større og tryggere
menneskelykke.
I Soirée=Billeder, som fulgte umiddelbart efter Paa
Ballet, tegner Welhaven en av de »husbagte Skjebner« i store
omrids. Efter den velkjendte sjælfulde skildring av Præstens
Datter kommer beretningen om hvordan hun blir forlovet
med »en Herre af den bekjendte prima Sort, hvis Liv be*
tegnes med »Desværre!« hvis Krop er lang, hvis Sjel er kort.«
Uagtet intet er saa raat
som dette Ran i Vaarens Eden,
vi holde Sværdet dog i Skeden:
»Partiet«, heder det, »er godt«.’2)
Camilla Collett tok dette tema op paany, utdypet og
belyste det videre i Amtmandens Døtre.
Det er som før nævnt i det hele en paafaldende over*
ensstemmelse mellem Welhavens og Camilla Colletts idé*
liv og maaten de gir det uttryk paa. De har reagert paa
samme maate likeoverfor samme virkelighet. Vi finder para*
’) IV, s. 99. 2) IV, s. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
