Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234"
anspændende Arbeide«, han taler om Ewalds ihærdige frem*
trængen »i Tankens og Sprogets Gruber.«
Welhaven slutter med at slaa fast, at man kan se »hvor*
ledes Ewalds Tankefylde har svulmet under dette Arbeide, —
hvorledes det skjønnere Tonefald, den klarere Sprogvending
er fremkommet ud af og samtidig med lutrede Forestillinger
og anskueligere Billeder«. Ewald eiet en alvorlig selvkritik,
derav hans »Tankevegt«. » . . Ingen kunde, som . . Ewald ..,
fastholde en Stemning og fremarbeide og indtone den i
Foredraget«.1)
I en overordentlig karakteristik og interessant liten av*
handling som knytter sig nær op til digtet »Epistel til en
uerfaren digter« (V. s. 326), har Welhaven git en samlet frem*
stilling av sine æstetiske synspunkter i modnere aar.2)
Tankegangen er i største korthet følgende:
Alle menneskelige evner ligger fra fødselen av som raa*
stoifer i sjælen. Kulturlivet — som saa langt fra hemmer digter*
evnens fulde utfoldelse, men tvertom er »en Skole for Natur*
Anlægets Fremgang til Frihed og Selvbestemmelse« — skal
utvikle og utforme dette stof. Digtergeniet som »Natur*
Grund« betegner derfor foreløbig bare »en høi Grad af
poetisk Udviklings*Evne« — tænkningen maa træde til, om
det skal naa sin fulde utfoldelse.
Paa et visst trin av utviklingen kan digtning og tænk*
ning ikke skilles, de trænger begge »ind i Gjenstandens
Væsen og følger dennes egen Udviklings*Lov«. »Digter*
begavelsens Alsidighed og høiere Kultur viser sig deri, at
Tænkningens »lutrende Proces« selv bliver poetisk produktiv,
skjærper Digtersynet og nærer Inderligheden. Ogsaa her
gjælder den dybsindige Hamanns Udsagn: Je genauer unser
Verstand die Verhältnisse jeder Person und jedes Gegen*
standes zu fassen weiss, desto feinerer Empfmdungen sind
wir fähig.«
VIII, s. 350-51. 2) Et Par Bemerkninger i Anledning af en Kritik
over Forfatterens Digte (1860) VII, s. 261, ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
