Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235"
Welhaven føler det som om han ved sin livslange kamp
for en gjennemført realistisk*analytisk metode, ogsaa inden
digtningens verden, imøtekom tidens dypeste trang:
»Den moderne Tids hele Aandsliv kræver den poe*
tiske Reflexion, og kræver den gjennemført. At en Digter
fordyber sig i sit Emne, tænker dets Tanker, og udtaler dem
i den fuldkomneste Form, dette kan blot siges til hans Ros,
Thi den fuldkomne Form er Væsenets Aabenbarede.«’)
Vi ser det, der gaar en ubrutt linje fra Welhavens aller*
første æstetiske teorier av 1832 og frem til hans sidste pole*
misk*æstetiske indlæg fra 1860, og nerven i hans uforfærdede
kamp er en realisme, en vilje til at naa ind til tingens væsen
og grund, som ikke kjendte til avslag.
Men vi ser ogsaa at saa energisk gjennemarbeidet
Welhaven sine egne teorier, at han tilslut naadde frem til at
nøitralisere ensidigheten i sin egen og intelligenspartiets ind*
sats, som for en væsentlig del gik ut paa at hævde den klare
tankes opgave likeoverfor instinktenes dunkle liv, slik det
umiddelbart gir sig uttryk i fantasi og følelse eller i en
primitivt farvet digtning: Der er, hævder Welhaven, en
uopløselig vekselvirkning mellem tanke og følelse, under den
digterisk skapende proces forhøier tænkningen følelsens in=
tensitet.
Men dermed er motsætningsforholdet mellem tanke og
instinkt hævet, de blir hverandres tjenere og forbundsfæller:
Tankens ihærdig gjennemtrængende analyse betinger den
nyskapende synthese, som bare opstaar ved instinktenes frie
samvirke, og synthesen, engang fuldbragt, kræver ny analyse.
Ja, man tør kanske si, at til syvende og sidst blir det
mellem disse to grundformer at alt aandsliv svinger, baade
de enkelte individers og de skiftende historiske epokers. —
Welhavens æstetiske avhandling fra 1860 klargjør at selv
om intelligenspartiets tidsbundne opgave var begrænset og
ensidig — som enhver indsats i et historisk givet øieblik
i) S. 263, 266-67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
