Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256"
hele rækken av vore folkelivsskildrere fra Østgaard og Melt=
zer frem til Bjørnson. —
Om vi tilslut skulde prøve at faa et samlet overblik
over norsk literaturutvikling og dens drivende kræfter i 1830=
og 40=aarene og faa klarlagt sammenhængen med de efter?
følgende aartiers literaturvekst, da maa det forme sig om*
trent slik:
Det var i virkeligheten et dobbelt krav realismen stillet
til norsk aandsliv slik vore særegne historiske forutsætninger
laa til. Da det norske folk omtrent samtidig med realismens
frembrudd og i tæt sammenhæng med denne aandsbevægelse
begyndte at vaagne til national selvbevissthet, forelaa der to
like paatrængende nødvendige opgaver:
Det maatte orientere sig i samtiden, nyskape en række
kulturorganer, uundværlige i en selvstændig nations liv, og
det maatte gjenerobre sin fortid, finde »Hjemveiens Traad«,
om det skulde magte at tømre nationens fremtidshjem paa
helt national grund.
Paa alle felter av vort kulturliv griper dette dobbeltkrav
ind, de forskjellige retningers mænd kunde — og kan frem*
deles — forkjætre hverandre paa det bitreste, i virkeligheten
vælder begge bevægelser frem av en og samme grundaarsak:
en ung, fremadvendt nations kamp for retten til at eksistere,
dens trang til fuld utfoldelse.
Samtidens opgaver var de i øieblikket mest presserende,
derfor er 1830=aarenes aandsbrytninger i væsentlig grad fyldt
av dem, mens 1840=aarene især blev viet norsk historie og
norsk tradition. Ellers har de to bevægelser i merkelig grad
utviklet sig jevnsides og paa avgjørende punkter grepet ind
i hverandre.
Ikke paa noget omraade finder vi dette klarere anskue*
liggjort end paa literaturens. Her ser vi dobbeltstrømningen
gjennem 1830= og 40=aarene: veksten mot moderne norsk
menneskeskildring, — som fik sit foreløbige direkte utslag i
Norges første psykologiske roman Amtmandens Døtre — gik
jevnsides med studiet av fortidens norske kultur og literatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
