Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258"
emner og nutidsproblemer, som mer end noget andet belyste
den virkelighetsgrund som Bjørnsons »romantiske« sagadigt«
ning vokset frem av.
Hermed var det nærmestliggende realistiske utgangs«
punkt godtgjort.
Men der laa en aarsaksrække bakenfor denne, og her
maa utgangspunktet sættes i 1830«aarenes frembrytende reali«
stiske teorier, som hurtig blev optat i det nationale livs
raske stofskifte og mægtig kom til at tjene dets vekst. Paa
denne maaten gik det for sig at de realistiske teorier kom
til at gjennemsyre »firtiaarenes norske romantik« og gjøre
den brukbar som utgangspunkt tor landets samlede literatur«
vekst.
Men ved siden av denne gjennem »nationalromantiken«
formidlede realisme, gaar der en anden strømning, — en di«
rekte fortsættelse av 1830«aarenes teoretiske begrundelse av
realismen, av den rent forstandsmæssige side ved den.
Hvem kjender ikke igjen intelligenspartiets mest typiske
realistiske idéer fra 1830«aarene i disse linjer fra en av Bjørn«
sons literaturkritiker i 1855 (gjengit i forkortet form av Chr.
Collin):
»I en Tid som vor vil man ikke lade sig nøie med
blotte og bare Antydninger af et Menneske. Man trænger
fra alle Sider dybere ind i Naturen, fra Videnskaben som
fra Kunsten; man leder op deres mindste Træk, man sønder«
lemmer og undersøger . . . den mindste Blomst, det mindste
Kryb . . . Og i Kunsten viser denne Tidsaandens Naturalis«
mus sig deri, at man stræber mere efter Sandhed end Skjøn«
hed, hvilket for Skuespillets Vedkommende giver sig tilkjende
i den sterke Trang til at individualisere.« . . . Det store maal
for de forfattere, som vil fortsætte, der hvor Scribe slåp, maa
være, mener Bjørnson, at »lade hans Maskineri og deres egen
Augiers skuespil (Le gendre de monsieur Poirier?) som blev opført
paa Kr.a teater i midten av 1850«aarene (Alf Collett: C. Collett,
s. 160), netop dengang Bjørnson var ivrigst optat av moderne fransk
dramatisk literatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
