Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den norske kirke i Amerika - Herman Amberg Preus. Av O. E. Brandt. Med billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
sak, og at han var en kristen riddersmand som kjæm*
pet med aapent visir.
Mot slutningen av hans liv efter den sidste og mest
voldsomme feide, den saakaldte naadevalgsstrid, sendte
Gud ham nogen fredens aar. Længere tid i forveien
hadde han mistet sin trofaste hustru og sin yngste søn.
Men av de gjenlevende i familien hadde han glæde og
hygge. Hos sin ældste søn, Christian Keyser Preus,
som i mange aar var hans kapellan, men nu er be*
styrer av Luther College, hadde han et godt hjem i sin
gamle prestegaard. En yngre søn, Johan Wilhelm Preus,
er prest for Vor Frelsers menighet i Minneapolis. Og
det som især kastet et lyst skjær over den gamle tro
kjæmpes siste dager, var den kjærlighet han blev om*
fattet med av kirkefolket, og den enighet paa sandhets*
grund som præget hans kjære samfund.
Indtil det sidste var han i travel virksomhet som
prest og formand. Fire dager før sin død, i 1894, del*
tok han i et distriktsmøte av Synoden og holdt slut*
ningsandagten med sin vante kraft og inderlighet. Han
var paa besøk hos sin ældste datter da døden kom.
Den sidste aften, da han gik op paa sit sovekammer,
sa han som sedvanlig: «Gi mig en bibel med op.»
Men ved midnatstid blev han heftig syk. «Han følte at
døden kom,» heter det i Dr. Korens liktale, «og han
sendte sin kjærlige hilsen til de barn og barnebarn som
ikke var tilstede. «Hils menighetene mine, bad han, og
hils brødrene!» Og dermed vendte han sig i bønnen til
frelseren: «Ak, Herre Jesus, jeg er en stor synder, men
du er en barmhjertig frelser. Hjælp mig, Herre Jesus! Herre
Jesus Krist, min frelser du est, til dig haaper jeg alene.
Og derefter disse ord av samme salme: Nu vet jeg vist,
Herre Jesus Krist, du vil mig ikke forlate; du siger jo
saa: Kald du mig paa, hjælp skal du faa i al din sorrig
og vaade. Og med hændene løftet som til bøn drog
han de sidste par suk, mens det trætte hode sank til
18 — Koken om Notge. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
