Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
paa de fleste Steder endnu som i hiin Tid Sognets vigtigste
Mand, der har meest Indflydelse paa dets moralske Stand
punkt, paa dets Sædelighed og Dyd. Han er endnu, ligesaa
ofte som i hine Dage, den Syges og Fattiges Troster og
Hjcelpcr, den Forlegnes Naadgiver, Armodens og Rigdommens
Mellemmand, den uopdragne Ungdoms omhyggelige Fader, og
dette Forhold er, under lige Omstcrndigheder, hjerteligstien
Afstand fra Byerne. Men dette kærlige forhold er nu
ikke saa let at vedligeholde som i hiin Velstandens og Simpel
hedens Dage, da Folkemængde og Næringsmidler fast overalt
stode i et passende Forhold til hinanden, og Kravet paa jordi
ske Nydelser ei var saa stort. FattigMsenets forviklede For
hold, og iscer vildfarende Vorns Opdragelse, som forlades af
stjodeslose Forældre, giver deu samvittighedsfulde Pmst en
Bekymring og Moie, som i hine Dage i den Grad ikke kjendtcs,
og Prcestens Forhold til Menigheden beroer langt mere paa
hans Personlighed i vore Dage end i hine. Khrrlighed til
Prusten var dengang som en Deel af Religionen selv ; nu maa
den vcere Frugten af hans egne Gjerninger, og hine Dages
Prcrster havde den religiose Folelse for sig, medens vore Tage
finde en Hindring mod dette hjertelige Forhold i Tidens mate
rialistiske Striben. Vi finde derfor vist nok i hiin Tid mange
hæderlige Pr<rstegubber, elskede as deres Menighed, Dydens
og Religionens Ststter; men vi finde flere Prcrstemcrnd da
end nu, som med Hamderne i Skjodet ligegyldigen glede med
den Tids renere Strom, uden at styre Religionens Sag med
omhyggelige Hinder. I en anden Henseende var Prcrsternes
Vmbedsgang i hiin Tid lettere end i vor. De vare ikke saa
overvceldede med verdslige Forretninger som nu omstunder, da
flere Slags Sysler i og udenfor hans Studerekammer gjore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
