Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
lige Fordring paa Prcrstens Tid. Han var vel dengang ofte
Fredsmægler ; thi Forligelsesvcrsenet var da allerede indfort, og
Prcrsten er Fredens naturlige Forkynder og Forsvarer; men
nu er ban tillige Formand, stedse i nogle, og ofte i alle Tele
af det Vommunal-Naad, som udforer Formandslovens Bestem
melser, ligesom Bestyrelsen af Sognevalgct paalcegger ham
ansvarsfulde Pligter, der ligge udenfor hans Kald. Vee ham,
om han snubler paa denne Vei; Lovens Svcerd rammer ham
vissere, end om han synder paa sin hellige Vane. I denne
Stand va-lges i den senere Tid alt flere og flere Storthings-
Candidttter, og hvor hcrderligen mange Geistlige der have for
svaret deres Stilling, og hvor mange laurbcrrkrandsede Navne
vi der sinde, saa giver dog dette Kald selv Anledning til Tan
kens Retning mod Gjenstande, der ei pege mod Himlen.
Prcrsterne havde saaledrs i hine Tage mere Tid til at
rogte sit egentlige Kald og pleie videnskabelige Sysler, og Vi
undre os ikke over at see alvorlige Skrifter og Afhandlinger i
hun Tid at udgaae fra den flittige Geistligheds Studerekammer.
I Præsternes Indtægter monne der i Grunden vcrre liden
Forskjel imellem hiin Tid og vor, endskjont de dengang maa
skee flode villigere og jævnere uden Hensyn til Prastens Per
sonlighed. Naar tages Hensyn til alle Omstændigheder, til
Vareprisernes Forhold og den lettere Adgang til Livets Ny
delser, maae Præsterne ansees for at va-re omtrent saaledes
lonnede som forhen. Tet synes som den fornuftigere Teel af
Folket eftcrhaanden kommer til den Overbeviisning, at Statens
Tarv fremmes bedst, naar dets Embedsmand ikke trykkes af
Næringssorger, men scettes i Sland til at tilegne sig Livets
Nydelser efter deres Stilling. I Ovrigt har Nutiden mere i
sin Magt end Fortiden at ordne disse Forhold, der i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
