- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
57

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

—452 —

trufne burde han og Kaas ikke længere sidde i samme Raad,
eller skrive sit Navn paa samme Papir, og at dersom Kaas
vilde komme i Regjerings-Commissionen vilde Prindsen ei der
sætte sin Fod. Dette gav Kaas Anledning til at tilbyde
Prindsen den Slags Wresopreisning, der blandt Mænd i Livets
høiere Stillinger ene antages for gyldig, og overlod Prindsen
selv Valget af Vaaben. Men da Prindsen erfoer
Rimeligheden af, at Kaas ei i den af ham formeente Grad havde
fornærmet ham, lod han sig ved Prinds Frederik af Hessens
Maæagling bevæge til en Forsonings-Scene, der forebyggede i det
mindste Sagens videre Forfølgelse. Om saaledes den haarde
Dom, der i hine Dage fældedes over Kaases føromtalte
Udtryk, i Følge hans egne Yttringer og andre Tilstedeværendes
dermed overeensstemmende Vidnesbyrd maa formildes, saa kan
han ei undgaae Daddel for en uforsigtig og den almindelige
Mening trodsende Adfærd mod Prindsen, ligesom det er vist,
at denne hele uheldige Mellemact, i det mindste for et Hieblik,
bidrog til at slappe de Baand, hvormed det norske Folk bandtes
til den gamle Kongestamme 1).

1) Om de Udtryk, som Kaas brugte i den eomhandlede Anledning,
gives de meest forskjellige Varianter, og det lader sig i Følge
sandrue Mænds bestemte Bidnesbyrd neppe omtvivle, at Præsidenten
brugte Udtryk, som for Prindsen vare fornærmelige, omendskjønt
de bares til Prindsen i en forvansket Form. Ordene udflød af
en under en ubevogtet Sindsstemning munter Pokulering, og det
Indtryk, som den svenske Nigsdags Yttringer gjorde paa den loyale
Undersaat, maatte være levende. Men det lønner lidet Umagen for
Historiskriveren at trænge dybere ind i denne Granskning,
aldenstund den historiske Kjendsgjerning, der alene her kan have nogen
Betydning, ei lader sig gjendrive, at den hele Scene forbittrede
Gemytterne i Norge, uden at formindske Folkets Agtelse for den
elskede Prinds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free