Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjette Capitel.
Imidlertid opvakte Landets nedtrykte Stilling formedelst
Hungersnød, Næringsløshed og tilbagegaaende Velstand, som
især i Sommeren 1809 havde naaet den høieste Grad, stor
Bekymring i Landet, og der opstod i de sindigste, deres Konge
meest hengivne Undersaatteres Barm Tanken om
Nødvendigheden af at lægge en Fremstilling om denne Landets Nød for
Tronens Fod. I de første 8 Maaneder af Aaret 1809 var
Landets næringsløse Tilstand høist trykkende. Hungersnød
herskede i mange af Landets Egne, og en Skare af giftige
Sygdomme som en Følge af Nøden rasede mangesteds. En
almindelig Mismod udbredtes over Norge formedelst disse sørgelige
Omstændigheder. Denne Gjæring var imidlertid ikke af den
Art, som oftere under en mindre trykkende Tilstand havde
dannet sig inden vore Fjelde. Det var ikke Almuens larmende og
oprørske Sammenstimlen for at undersøge de mere
Formuendes Forraadskamre, og voldsomt aabne dem for at tiltvinge sig
Fødemidler. De største Lidelsesperioder, der kue baade Sjel
og Legeme, frembringe ikke altid oprørske Gjæringer; disse bryde
snarere frem under de mindre. Der fandt paa den Tid en
rolig Hengivenhed i sin Skjebne Sted iblandt den meest lidende
Deel af Folket, som contrasterede med foregaaende og
efterfølgende Uroscener. Stemmen opløftedes derimod af
Virksomhedsforstandere, som dagligen vare Vidne til Landets Nød,
forgjæves kjæmpede mod Conjuncturerne, og som kastede et mørkt
Øie i den nærmest liggende Fremtid. Med disse forenede sig
enkelte Embedsmænd og Krigere, der havde Mod til at føre
Sandhedens Sprog saavelsom til at drage Sværdet mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>