Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 337 —
tørge det Fornødne. Forhandlingerne varede til den 5te
Januar, da Conventionen var færdig og gjennemgaaet; men det
vilde være overflødigt at gjøre Læseren bekjendt med dens
Indhold og Bogstav, der begroves under den store strax
paafølgende Statsomvæltning, endskjønt Mødet selv øvede sin
indirecte Indflydelse paa Fædrelandets Stilling i Fremtiden.
Under dette Møde fattedes der ikke paa festlige
Forsamlinger, i hvilke Sange bleve afsjungne til Prindsens Ære, og
hvori Skaaler, passende til Fædrelandets Stilling, udbragtes.
Iblandt Forsamlingen udmærkede sig især Bergenserne Meyer
og Byschen som herlige Sangere, og deres Stemme hørtes
flittigen i Sange, tildeels medbragte fra Bergen og forfattede
af Digteren Lyder Sagen. De Faa, som endnu leve, der vare
tilstede ved disse Gilder, ville med Forfatteren erindre, hvilket
Tndtryk disse Sange gjorde paa Gjæsterne. Tiden, Stedet og
Foredraget selv gjorde dem til de høitideligste Bordsange,
Forfatteren nogensinde har hørt. Stiftamtmand Thygeson viiste
Forsamlingens Medlemmer den meest gjæstfrie Opmærksomhed,
og i hans Huus forsamledes disse ofte til den Munterhed, som
under Landets daværende Stilling var mulig. Desuden gaves
Prindsen af forskjellige Byens Borgere Feter, hvortil Flere af
Forsamlingens Medlemmer vare indbudne, og i nogle af disse
gik Jule-Spøgen, som i Christiania paa den Tid, og især kort
før, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, i enkelte Familier var
i sin Flor, stundom lystigen for sig. Slædefarter under
Fakkeltog, Jule- og Pantelege anstilledes, og Prindsen selv tog
stundom Deel i denne Munterhed, og forherligede den ved sin
personlige Elskoærdighed. Over hans Væsen hvilede dog
sædvanligen den Alvor, som Tidens Crisis gjorde naturlig.
II Deel. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
