- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
338

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 338 —

Imidlertid formaaede denne Munterhed ikke at frembringe
nogen almindelig glad Stemning iblandt Forsamlingens
Medlemmer. Fædrelandets Stilling nedtrykte Alles Sind, og
Opmærksomheden var med Frygt og Ængstelse henvendt paa den
store Scene i Holsteen, som afgjorde Fædrelandets Skjebne.
Desuden bare de fleste Medlemmer nedtrykte af Bekymring over
den Hungersnød, som truede Landet paa den Tid formedelst
Korntilførselens Vanskelighed, og de, som stode i betydningsfulde
Virksomhedsforhold, heftede Tanken lidet ved Festerne, ja selv
ved de Arbeider, som vare Mødets egentlige Hensigt, og af
hvilke de under nærværende Omstændigheder ikke turde spaae
Landet store Frugter. Hiin Gjenstand for en almindelig
Ængstelse, og den mørke Udsigt til Fremtiden, var det almindelige
Underholdningsstof iblandt den alvorligere og betydningsfuldere
Deel af Forsamlingen, og disse toge med en vis
Modbydelighed Deel i de muntre Gilder, hvormed Tanken bortfjærnedes
fra Dagens Sorger. Det første Spørgsmaal i alle
Forsamlinger var stedse Dagens Nyhed fra sydlige Egne, og saa ofte
de Deputerede mødtes, vexledes fortroligen de Beretninger, som
vare hver Enkelt tilhændekomne. Prindsen og hans Fortrolige
forsømte ikke at give Forsamlingen til Priis især de gode
Efterretninger — men ak! hvor sjeldne vare disse — som han havde
modtaget fra Danmark, og som allerede dengang gjordes saa
tilfredsstillende for Nordmanden, som Sagens Beskaffenhed
nogenlunde tillod, og det egentlige Tingenes Forhold hentedes
mere fra de private Efterretninger, som Flere blandt
Forsamlingen fik fra danske Venner, end fra de offentlige Bulletins.
I en af Aarets sidste Dage vare de fleste Medlemmer af
Forsamlingen indbudne af Stiftamtmand Thygeson, og Flere blandt
dem, hvorimellem Bergensere, Thrøndere, Kjøbmænd og Brugs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free