- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
396

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 396 —

var den første, som, efterat Prindsen havde ladet Fredstractaten
mellen Danmark og Sverig og Frederik den VItes aabne Breve
om Norges Afstaaelse oplæse, paa Opfordring af Prindsen
erklærede, at hverken han eller nogen af de Mange, han kjendte,
vilde underkaste sig Sverige, men tvertimod med al Kraft
stræbe at forsvare Norges Uafhængighed og Selvstændighed 1).
Rosenkrantz erklærede sig overbeviist om, at Norge ikke i Følge
Fredstractaten vilde underkaste sig Sverige, men han kunde ikke
erkjende Prindsen for arveberettiget til Norges Trone.
Prindsens Krav paa Norge, efterat det ved en formelig
Fredstractat af dets retmæssige Regent var afstaaet, vilde, meente han,
være en Krænkelse af den almindelige Folkeret, og gjøre
enhver Fredsslutning for Fremtiden umulig. Den Følge,
hvortil Slutningen af Rosenkrantzes Tale, saaledes som jeg
forstod den, umiddelbart forekom mig at føre, bevægede mig til at
falde ham i Tale med den Paastand, at der gaves en høiere
Lov, som hjemlede ethvert Land, ja enhver enkelt By, der
under samme Omstændighed som nu Norge var afstaaet, Ret til
at forsvare sin Selvstændighed, og at Ingen nu havde større
Ret end jeg eller enhver Anden til Norges Krone, der var
hjemfalden til det norske Folk, som vel vilde vide, at overdrage
den til den, hos hvem det troede at finde de største Talenter,
og den største Dygtighed og Dyd. Her bvar det Etatsraad
Treschow udraabte: „det er det Rigtige.“ Hvad han videre
sagde, erindrer jeg ikke. Amtmand Collett tog nu, om jeg
erindrerret, Ordet og søgte med Grunde af den almindelige Retslære

1) Man har heraf udledet den Mening, at Ankers politiske Tro var
anderledes end den siden blev. Senere hen komme vi tilbage
hertil. Vist er det, at Almuens Afsky mod Forbindelsen med Sverige
var stor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free