Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
—8397—
at understøtte min Paastand, idet han derhos yttrede, at den
Mening, som nu i Forsamlingen gjorde sig gjældende, ogsaa
var den, som efter hans Erfaring fuldkommen stemmede
overeens med Folkets almindelige Ønske. I længere eller kortere
Taler, som jeg ikke erindrer, erklærede Alle sig af samme
Mening; kun C. Anker og Haffner vare de eneste, som forsvarede
Prindsens Arveret, den Sidste især med megen Varme. Hans
Tale syntes især rettet mod mig, hvilket jeg og slutter deraf,
at Prindsen afbrød ham med de Ord: „Professor Sverdrup
har overbeviist mig“, og derpaa gik over til de Forhandlinger,
hvoraf Resultatet gjennem Trykken er offentliggjort, og saaledes
almindelig bekjendt.
„Hvad de Mænd, som med mig toge Deel i dette Møde,
i deres private Samtaler med Prindsen have yttret, har jeg
aldrig hørt eller erkyndiget mig om. Mecget af hvad der i
Mødet foregik, blev talt og sagt, svæver kun for mig i en dunkel
Erindring. Hele Aar ere henrundne, i hvilke jeg ikke har tænkt
paa hine Dages Begivenheder eller med Nogen talt derom.
Min Samtale med Prindsen er mig i levende Erindring, og
saaledes som jeg her har nedskrevet den, har jeg fortalt den
til Candidat Ræder og Bureauchef Wergeland, til den Første
mundtlig, og til den Anden skriftlig.“
Denne forstandige og hæderlige Eftergivenhed fra
Prindsens Side lettede vistnok hans Skridt paa den Bane, han havde
foreskrevet sig; men paa den constitutionelle Bygning, som
Norges Mænd stode paa Veien at reise sig, havde den neppe en
saa overveiende Indflydelse, som det er paastaaet. Hiin
Gjæring, foranlediget af Frygt for Souverainitetsideen,
indskrænkede sig mestendeels til Hovedstaden og maaskee nogle enkelte
Hærafdelinger. I en Afstand derfra anedes ikke en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
