- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
402

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 402 —

kelte af sine Bekjendteres Begreber om denne Sag, og nogle
af hans Venners, især Generalauditeur Berghs Beretning, med
hvem han stod i nøie Venskabsforhold, og hvis Ord vistnok
maatte have Vægt, men ei paa sin Kundskab om samtlige
Medlemmers Mening, som endnu ei hacde havt Anledning til i
samlet Raad at yttre den.

Da Prindsen efter hiin seroutalte Privataudience traadte
ind i Forsamlingen, aabnede han Dagens Forretning med flere
Meddelelser. Han lod sin Privatsecretair, Etatsraad Holten,
oplæse Fredstractaten imellen Danmark og Sverige, og
derefter den med Danmark og England. Umiddelbart derefter
opfordrede han de Tilstedeværende til at erklære, om det efter
deres Bekjendtskab med Stemningen i Landet kunde antages,
at Folket godvilligen vilde underkaste sig Bestemmelserne i
førstnævnte Tractat, hvilket eenstemmigen benægtedes. Da
Souverainitetsideen siden kom paa Bane, var der flere Modstandere,
som bestemt modsatte sig den. Statsraad Collett, et af
Forsamlingens Medlemmer, udtrykte sig i et Vennebrev til
Forfatteren derom saaledes :

„Flere af de paa Eidsvold Lilstedeværende fraraadede
Prindsen paa det bestemteste et saa betænkelig Skridt, som det
at erklære sig for Enevoldskonge, hvorved han let kunde fjærne
sig fra et Maal, som sandsynligviis ikke kunde forfeiles ved en
sindigere Fremgangsmaade, der respecterede Nationens
Rettigheder og Nationalfølelsen. Prinds Christian var desuden, da
dette foregik, ikke vanskelig at overtale, da han var for klog til
ikke klarligen at indsee, at den modsatte Plan var uudførlig
efter Nationens oplyste Mænds daværende Stemning 1). En

1) Det er ovenfor viist, hvor alvorlig Prindsen syntes at have fæstet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free