- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
403

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 403 —

saadan Usurpation kunde ikke stemme gunstig eller vække
Sympathier udenrigs, og især ikke i England, som mandengang meest
stolede paa, — endskjønt, som Udfaldet viiste, aldeles uden Grund.
Vist nok var Professor Sverdrups Stemme af megen Vægt,
da Prindsen agtede ham høit fra deres Bekjendtskab i
Kjøbenhavn, og deres Samforhandlinger under Universitetssagens
Afgjørelse, men de samme Raad gaves, som meldt, fra flere
Sider og harmonerede med Prindsens egen Overbeviisning“.
Collett erindrer Carsten Ankers Paastand, at Prindsen som
Odelsbaaren uden videre kunde bestige Norges Trone, og at
Haffner talede om Vigtigheden af Armeens Stemning formedelst
dens Stilling i Landet 1), uden at Prindsen selv, ligesaalidt som
Forsamlingen, vilde tilstaae den en saadan Fortrinsret til at
afgjøre Fædrelandets Skjebne. „Prindsen, siger Collett, lyttede
til hvad der blev fremført i Forsamlingen med
Opmærksomhed, tog det fornuftigste Parti, og endte med at erklære sig som
Regent, hvorefter han handlede og valgte sit Raad.“ Collett
erindrer sig ogsaa Rygtet om Hensigten af Prindsens Reise til
Trondhjem, der at lade sig krone, men troer ikke, at dette var
Prindsens Mening, hvordan han end havde fundet Stemningen
nordenfjelds. ;

Saaledes udtrykker sig ogsaa Statsraad Holst. Hans
Beretning om hvad der foregik paa det omhandlede Møde paa

sin Tanke ved at bestige Norges Trone som Enevoldskonge, og
den Virkning, som Sverdrups Samtale havde gjort paa ham,
hvoraf der maatte vise sig Spor i Mødets Underhandlinger.
Sverdrup selv lader det dog være uafgjort, hvorvidt Prindsens
Paastand var alvorlig meent, eller kun alvorligen fremsat for at
fremkalde Sverdrups Modgrunde.

1) Efter dette maatte altsaa Stemningen i Hæren være deelt, og ikke
alle Krigsmænd erklærede Modstandere af Enevoldsmagten.

26 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free