Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
—444—
— Da Greben var kommen tilbage, meldte han sig strax hos
Regenten, som tilsagde ham en Audience. Forfatteren var
tilfældigvis i Prindsens Forgemak, da Greven traadte ind i
samme til Audience. Da Wedel saae Forfatteren, gik han ham
i Møde, hilsede ham, og spurgte ham med Heftighed temmelig
høit: „Hvad er det for dumme Streger I gjøre her i Norge ?””
— Han trak nu Greven hen i en Vinduesfordybning, og
underrettede ham om, at Stemningen i Christiania, og ogsaa blandt
de her Tilstedeværende, var saadan, at slige Udladelser ikke
vilde være paa det rette Sted, og sagde derhos, at han endnu
samme Aften vilde indfinde sig paa Bogstad for at sætte ham
ind i Sagernes sande Sammenhæng. Greven beqvemmede sig
derfor til en roligere Fremgangsmaade og blev, efterat han
efterhaanden havde hilset paa sine Bekjendte, indledet til
Prindsen. Samtalen imellem dem blev ført saa høirøstet, at den
opvakte deres Opmærksomhed, som vare forsamlede i Forgemakket,
hvor meget end den fornuftige Deel af samme søgte at aflede
den fra den urolige Scene. Ordene trængte ikke fra
Prindsens Cabinet ud i Forgemakket, men de høie Toner antydede
heftige, alvorlige og mindre end venskabelige Discussioner.
Greven fortalte siden Forfatteren, at hans Samtale med Prindsen
var gaaet ud paa Dagens store politiske Spørgsmaal.
Prindsen havde da ogsaa henskudt sig under Nationens almindelige
Bifald til den af ham valgte Fremgangsmaade, og lagt sin
Sag i det guddommelige Forsyns Haand, som ikke vilde, at
Uretfærdighed skulde seire, og Sandhed og Ret forgaae,
hvorhos han yttrede Haab om Englands Understøttelse af Norges
Selvstændighedssag. Greven derimod beraabte sig, til
Understøttelse for sine Anskuelser, paa de europæiske Magters Villie,
paa Norges Svaghed til at imodstaae en saadan Magt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>