- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
628

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 628 —

stræbt sig for at vedligeholde Venskab og god Forstaaelse med
dette Naborige, men har tillige ikke kunnet dølge for Sig Selv,
at den svenske Regjering langt fra at besjæles af samme Aand,
kun alt for ofte har givet Beviis paa et modsat Sindelag.
Ved hiin Fred havde Sverige forbundet sig til at bortfjærne
Danmarks Fienders Krydsere fra sine Kyster. De vedbleve
imidlertid ei alene at anholde danske Skibe tæt under den
svenske Kyst, men toge dem endog i svenske Havne. Den danske
Regjerings gjentagne Besværinger over det Tab, fom derved
tilføiedes Danmarks og Norges Handel, bleve sjeldent
besvarede, aldrig afhjulpne. Den svenske Kyst i Kattegattet blev
saaledes efter Freden i samme fiendtlige Stilling til Danmarks
Skibsfart som den havde været under Krigen.
Krigserklæringen, som den svenske Regjering lod sig formaae til at udstede
mod England, frembragte i den Henseende aldeles ingen
Forandring, og efterat Freden igjen var sluttet med Storbrittanien
udbredte Faren for den danske Skibsfart sig over den hele
svenske Kyst. Den danske Sømand kunde haabe under et
venskabeligt Nabolands Kyster at være betrygget mod Overfald og
Øpbringelse. Han maatte troe, at en Regjering, der ikke
sjeldent brammer med Frihed og Selvstændighed, vilde for sin egen
Værdigheds Skyld hævde sine Territorial-Rettigheder mod
enhver Fornærmelse. Men han fandt sig skuffet i sin
Forventning, naar han i Farens Stund søgte Beskyttelse paa svensk
Grund, hvor Fiendens bevæbnede Fartøier ubehindrede ventede
paa deres Bytte. Berøvet sin Eiendom, og ofte forfulgt af
Fienden endog op i Landet, kunde han blot beklage sit Tab,
men maatte tillige føle en billig Harme over Nabofolkets
Uvirksomhed i at beskytte sine Kyster. Den Bestemmelse i
Fredstractaten, at al Eiendom tilhørende begge Staters gjensidige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free