Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Fortale til Ferste Deel.
Embedsmend, som beredte disse i Videnstabernes Tempel meer en videnstabelig Sand? og en
uafhengig Stilling i oeconomisk Henseende, end dm Uafhcengighed i Ideer og den Smag
for constitutionelle Statsformer, som mangejteds i Europa begyndte at gjcere i Gemylterne.
Universitets-Opdragelsen var fast sor Alle et Middel til Embedsbefordring. Ikke heller kunde
det siges, at Norges Embedsmend i Almindclighed udmcrrkede sig som Videnskabsmcend og
Forfattere. De vigtigste verdslige Embeder vare mestendeels i unge danske Adelsmcrnds Hcen
der, for hvilke den stygtige Embedsstilling i Norge sedvanligen kun var en kort Forberedelse
til vigtigere Embeder, hvortil i Danmark gaves dem Adgang. Flere Medlemmer as det danske
Statsraad begyndte deres Embedsbane som Amtmend i Norge. De underordnede, skjsnt
ofte indtcegtsrige, verdslige Embeder vare mestendeels i danske ’) luristers Hcrnder, som tildeels
kun havde faaet en ringe Grad af videnstabelig Dannelse. Det var saaledes i den geistlige
Stand, at vere fleste og lcrrdeste Videnstabsmend og Forfattere fandtes, og i denne Henseende
var Norge i Sammenligning med Danmark aldrig fattigt, ligesom de norske Digteres Sange
paa den Tid stittigen blandede sig med de danskes. Vi ville i det Fslgende have at forklare,
hvorfor de uafbengigste Borgere i Almindelighed vare de meest tause o^ mindst virksomme
under Statsforandringens store Verk, 0,5 hvorlunde Afhcrngigheden paa dm anden Side ikke
hindrede Frimodighed i Uttring og den Selvstcrndighed i Storthingsferd, som har varet de
norske Storthings Scrrkjmde. Vi ville ogsaa i denne Henseende have et blandet Billede at
fremstille, i hvilket lyse og merke Farver vezle med hverandre.
Ligesaa usvede maattc Landets Borgere ansees for at vcere i Alt hvad der angaaer
Statsanliggender. Der gaves fast ikke en eneste Institution, i hvilken dm norske Borger
havde nogensomhelst selvstendig Stemme. Uden at Magten i den herskende Statsstyrelses
Haaud i Hovedsagen knnde siges forscrtligen at vcrre misbrugt, udevedes den eneraadig, og
Borgerne havde ingen Anledning til at gjere sig bekjendte med Statsstyrelsens Grene, langt
mindre til at deeltage i dens Udsvelse. Statsstyrelsen udevedes i Stilhed og ligesom hem
melig, og Publiciteten havde endnu ikke oplsftet dens Slsr. Statsomveltningen slede saale
des, uden at Borgerne enten havde Villie eller, som det syntes. Evne til at bevirke den, og
det kan ikke negtes, at det maatte vcere et Scersyn at see et almindeligen erkjendt ViisdomS
vcrrk dannes af saa uevede Hcrnder.
Men jo vcerdigere dette Tidsrum er til at indscrttcs i Norges Historie, jo mere krcrver
Fremstillingen sin Mand, naar Vcerket ei skal bortstylles blandt den store Hob af Tidens
Degnskrifter, og det maatte fynes dristigt at paatage sig et Arbeide, som deels af Andre hel
digen er blevcn forssgt, deels er omgivet med sceregne Vansteligheder. Imidlertid har For
fatteren havt flere Grunde til at vove Forseget, uden at han ved dets Begyndelse ter bestemme,
i bvilken Grad af Fuldstcrndighed det vil komme for Landsmends Sine. Hans Evne til en
saadan Fremstilling stetter sig mere paa deeltagende Venners Dom end hans egen; thi lige
som han aldrig uden Mistillid til egne Krcrfter har forelagt sine Landsmcrnd nogetsomhelst
Skrift, saa maatte et Arbeide af denne Beskaffenhet» vcrkke sterre Betenkelighet» end noget af
de foregaaende, der ere udflydte af hans Pm. Naar denne Vetcrnkelighed var overvunden,
maatte han imidlertid have flere subjective Grunde til ved denne Leilighed at fremtrcede som
Forfatter. Hans Livs- og Virksomheds-Bane, som nu ligger ved Grcendsm as en hei Alder
dom, gaar igjennem en lang Periode af Norges nyere Historie. Han har i lcrngerc Tid og
paa flere Maader end de Fleste blandt sine Landsmcrnd deeltaget i de offentlige Foranstalt
ninger, som ere trufne for at forberede, overveie og fremlede dets ncervcerende Stilling. Den
Tillid, hvormed han i denne Henseende er bleven hcedret, har opfordret ham til at gjere sig
bekjendt med de rige Hjelpemidler, som i vor Tid have nnderstottet Statsmandens aarvaagne
Virksomhet», og oplyst og rettet saa mange fra Fortiden nedarvede Vildfarelser. Som Pri
vatmand bar han siden dette Aarhundredes Begyndelse staaet i Spidsen for en vidlsflig Virk
somhet», og i dette Tidsrums forskjellige Stadier gjort Erfaringer, som maatte synes verdige
I) Vi kalte saaledes dem, som have tagel dansk jundisk Examen ! men ri skulle siden see, al nogle blantt Stor.
thingeues dygligste Medlemmer hsrte blautt disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
