- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
13

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortale til Fsiste Deel. 13
til at samles i et Billede over Tidens Aand og Begivenheder, og nedskrives paa Fedrelandets
Sagatavle. Han maatte saaledes synes at kunne have et Oversyn over Tildragelsernes Noekke
og Næringsveienes Forhold, som Faa blandt sine Landsmend, og dersom han tsr forudsette
Disses Tillid til hans Bestrebelser for at give sit Billede Sandhed, uden at stole for meget
paa sin Forfatter-Evne, maatte han vel fristes til at legge dette originale Maleri as Nutiden
ved Siden af det, han nyligen som Oversetter gav af Fortiden.
Desuagtet har Forfatteren ikke skjult for sig selv de Vanskeligheder, som dette Arbeide
har felles med andre af samme Art, og de seregne som hvile over dette. Saalenge Histo
rieskriveren har Neringsveienes Forhold at fremstille, har hans Arbeide en lettere Gang. De
numeriske Opgaver, saavel i statistisk Henseende som med Hensyn til Resultatet af den bor
gerlige Virksomhet», ere i vor Tid saa mangfoldiggjorte, at Historiemaleren i denne Henseende
ei kan mangle Materialier. Om disse Opgaver end ikke alle ere i den hsieste Grad paali
delige, om de end stundom have skjulte Brist, som byder en forsigtig Anvendelse deraf, saa
maae de dog i en varsom Haand kunne udbrede tilstrekkeligt Lys over Neringsveienes, Op
lysningens og den nationale Velstands Stilling i Fedrelandet, og i disse Henseender et no
genlunde paalideligt historisk Billede kunne fremstilles. Iligemaade ere billige Leseres Krav paa
den objective historiske Sandhed mindre, naar den fjerne Fortids Begivenheder fremstilles af
historiske Forfattere. Naar denne har opfattet den Aand, der gaaer gjennem den fjerne Fortid,
de Mends Charakteer som han fremleder paa Skuepladsen, og Gjeringsperiodernes factiske Re
sultat, saa seer Leseren igjennem Fingre med den mindre sikkre Fremstilling af Begivenhedernes
Detail. Anderledes har det sig, naar Forfatteren har Personer at fremlede paa Skuepladsen og
Begivenheder at fortelle, som nyligen tildroge sig. Her mede Vanskeligheder, som ere fast uover
vindelige, og meer end andensteds i vort Norden, hvor en Forfatter stoder paa tusinde Beten
keligheder og Forviklinger, naar han opliver sine Billeder med Trek af handlende Personer,
som endnu leve. eller ved hvis Grav beskyttende Frender og Venner fremstille sig. Saadanne
levende Billeder kan imidlertid en Historieskriver, der skildrer sin Tids Bcgivenheder, ikke udelade
paa sit Maleri. Han maa saalunde soge sit Monster mere blandt eldre Forfattere, som i et
livligt Drama legge Begivenhederne for Lesernes Vine, og hvis Pensel er mere beskjeftiget
med at male handlende Personer end at forelegge en vidtlsftig Talrekke af omhyggeligen
samlede Bidrag til at kjende Fedrelandet i sin livlsse Form. Han maa blande den nye
Historieskrivers Konst med den gamles; thi uden denne omhyggelige Fremstilling af det Le
vende og den Livlese, af den handlende Borger og af Gjerningens Frugter, vil han ikke
kunne skildre Begivenhederne i deres historiske Sandhed, og give det Stempel paa Tidsalde
rens Aand, den Oversigt over Fedrelandets Stilling, den forandrede Statsforfatning^ Rod
og Forhaabningernes Kilde, som laaner hans Billede Sandhedens Farve og paatrykker hans
Verk ligesom Evighedens Merke. Thi vist er det, at enhver virksom Deeltager i vor foran
drede Statsforfatning^ Drama, ethvert af de merkelige Navne, som gaae igjennem vore
Stortingsforhandlinger, have leveret deres Bidrag til Landets nerverende Stilling, hvad
enten de gave Anledning til fremadskridende eller tilbagegaaende Bevegelser, og fortjene som
saadanne en Plads i vor Historie. Det har ligesaalidt i vore Storthingsforsamlinger, som i
andre Conventer, ligesaalidt i Norge som andensteds, veret den kolde og rolige Fornuft og
den sindige Overveielse, som ene har fremledet store og for Fedrelandet gavnlige Resultater;
men Opvositiouen, endog den ezalterede og i de Flestes Dine uforstandige, har sin Priis, og
har ydet sine Bidrag til den lykkelige Statsforandring og Statsbygningens Soliditet, som
nu ligger klart for hver Mands Die. Vore Forsamlinger have havt deres hsire og venstre
Side, hvis Medlemmer i bestemte Retninger og bekjendte Farver, ofte i hoie Toner og med
stor Bitterhet», fegtede imod hverandre; men de have ogsaa havt deres Centrum, hvis Dren
vare meer aabne end deres Tunger lssnede, og som uden at trede md i Forsamlingen med
bestemte Meninger, heldede sig snart til hsire snart til venstre Side. Historieskriveren maa,
saavidt han formaaer, give Alle sin Ret, og han vil have Leilighed til at forevige saavel den
stille Virksomhet» som den henrivende Veltalenhet». Men hvo indseer ikke, at dette Arbeide er
et af de vanskeligste, som en ForfatterOan paatage sig, ja at Opgaven selv er en Gaade, som
neppe lader sig lese af menneskelig Indsigt. Der horer en Snorres Konst og Upartiskhet»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free