Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortale til Fsrste Deel. 15
Derhos kan det vel ikke ncegtes, at denne Fremstilling maatte, naar den ovcrgaves de
rette Hcender, have stor Interesse, ikke allene for Landsmcend, men ogsaa for philosophiste
Granskere, som prove Constitutions-Vcerket i Almindelighed, og veie den rette Fordeling imel
lem Grundforfatningens trende Siatsmagter. Thi vist er det, at Norges Statsforfatning i
denne Henseende har Scrregenheder, som ikke let finde Sted i andre Landcs Constitutioner,
og at baade dens historiske Grund og det nye Statsforholds lette og frie Udvikling, uden de
voldsomme Rystelser, under hvilke Statsomveltningen andensteds stede, er en interessant Gjen
stand for den Gransker, der prever Constitutionernes Frcmskridt og vejer deres Vcrrd, saa
velsom for ham, der vil nedlcrgge et Billede af vor Statsforfatnings Art og Oprindelse i
Efterverdenens Arkiver. Dette indsees tydeligcn, naar man bctragter de forskjellige Domme,
som i vore Dage sceldes over det norske Constitutions-Verk. Paa et Sted prises Norges
Grundlov som et Monster paa den heieste Stats-Viisdom, hvis Elementer fortjene at benyttes
i Overveielsen og Bestemmelsen af constitutionelle Forhold. Paa andre Steder ansees Ef
terligniugen deraf som den sterste Ulykke, der kunde overgaae de Lande, hvor en Forandring
i Statsforfatningen enskes og tiltrcenges. Baade Roes og Daddel har sin Grund, decls i
Übekjendtskab med de sande Forhold, deels i de lcrrde Statsmends Utilbsielighed til at scrtte
sig ind deri. De demokratiske Elementer i den norske Statsforfatning have deres Rod i Lan
dets crldgamle Tilstand. I Norge var i denne Henseende lidet Stof til revolntionaire Bevce
gelser; thi der gaves vel faa Lande, hvor de borgerlige Nettigheder ndsvedes med sterre Frihed
og Lighed end mellem Norges Fjelde, og hvor Middelalderens Lehnsvcrsen mindre havde fastet
Redder ’). Ved denne lykkelige Omftcendighed styrkedes et Lands Krafter, som af Naturen
ikke er rigeligcn begavet. Det er visselige» et Scersyn, at Norge, som i flere Aarhundreder
var forbundet med et Nige, hvis Statsforfatning syntes at indeholde de mcest aabenbare
Krenkelser af statsborgerlige Rettigheder, og hvis indre Forfatning barer dybe Spor af
Middelalderens Lehnsvcrsen, endstjont formildet af en human Regjering, kunde gjennem sine
Constituenter udkastc og grundfceste en Statsforfatning, der i saa mange Henseender udmcerker
sig ved sine liberale Bestemmelser, og hvis Indfsrelse har forvoldt saa liden Rystelse i de
bestaaende Forhold. Udviklingen hcraf vil ikke vcere uvcerdig Lcrserens Opmerksomhed, dersom
den falder i de rette Hcender.
Det Tidsrum, som vi have at gjeunemgaae fra dette Aarhundredes Begyndelse, har
Forfatteren deelt i trende Stadier. Den ferste Periode gaaer fra 1800 til Syvaarskrigens
Udbrud 1807, og omendstjent denne indeholder Skildringens lyseste Side, saa kan den ikke
give Anledning til den vidtleftige Behandling som de senere Perioder, men maa bctragtes
som en Indleduing til disse. Den anden Periode gaaer fra 1808 til 1814; den indeholder
Krigens rcedselfulde Aar og ender med Constituenternes Sammeutrcrdelse paa Eidsvold for
at udkaste det nye Statsveri. Denne Deel af vort Billede er visselige» den nwrkcstc, og
maa behandles saa meget omhyggeligere som denne Periode i mange Henseender forandrede
Landets oeconomiske og moralske Stilling, og beredte Overgangen til den sidste Periode. Det
er ogsaa over denne anden Periode Forfatteren ber kunne udbrede det stsrste Lys, da den
indtras i hans Lins kraftfuldeste Alder, og i hans borgerlige Haandterings virksomste Tidsrnm,
da han stod i Forbindelse med de Fcedrelandets Mcend, som ncermest styrede Norges Anlig
gender paa den Tid, og da hans Stilling som Forstander for en vidloftig Virkekreds indvik
lede ham i alle de Farer, der omgave Fedrelandet paa den Tid, udenfor Krigsskuepladsen.
Det er imidlertid de sidste Aar af dette andet Tidsrum, som ville krceve den vidtlsftigste Be
handling, fordi de iudeholde de fleste Elementer til en historisk Oversigt. Den sidste Periode
gaaer sia 1814 indtil et af de Aar, som ligger vor Tid ncermere, og det vil beroe paa Om
stendighcderne, om Forfatteren derpaa vil kunne lceggc Haand. Oldingens Lester ere nsikkre
og Nimeligheden af at kunne opfylde dem bortfjcrrnes dagligen. Arbeidet selv er en Alder
domssysscl, som giver Forfatteren en interessant Erindring om et forsvundct skjebnesvangert
1) Her tasses ikke Hensyn til de flere Indskramwiuger paa Vmdsiibe!igbednis Vei og dm Mangel pa>> Selvstan-
dighed i denne Henseende, som fandt Sted, oz; hvorpaa senere gjorcs rpniierlsum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
