Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Fortale til Fsrste Dcel.
til at fremstille Dagens Helte saa, at deres politiske Virksomhet» og Indflydelse paa Sam
sundets Tarv meer udledco as deres egen Fcerd og Tale end as Historieskriverens raisonne
rende Dom.
Imidlertid er Vanskeligbeden sormindstct derved, at de politiske Hovedsmends Tone er
blevcn roligere alt som Fedrelandets Stilling er bleven mere fast og ordnet, de vigtigste
Knuder, som beskjeftigede vore forste Storthing, ere loste, og Evnen til Selvstyrelse vor.et med
Udbrcdclsen as den stsrre Indsigt. linder de forhen berortc Omstendigheder, under hvilke
Statsomveltningen fandt Sted i Norge, kunde vel Lidenskaberne ikke komme i det Opror,
eller Overgangens Bevegelser vere saa urolige som der, hvor Reformen var et Foster af
Misnsie, en stor indvcrtes Forvirring og Ulighed i Borgernes Stilling; men Fedrelandet
deelte fig ikke destomindre strax, i tvcnde store Partier, som ivrigen, skjent ikke blodigen, strede
mod binanden om den Form, hvorunder den nye Trone skulde reises, og det i visse Henseen
der til fig selv ovcrladte Nige vcrlge sin Fremtid. Dersom Medlcmmcrne as disse sorstjellige
Partier ikke rasede i lwcrandres Kjed, saa fore de desto grnmmere assted mod hverandres
patriotiske Tind og Charaktccr. Norges konstituerende Forsamling, saavelsom de fsrste Lov
givere have havt deres Bjcrgparti og deres Giroudister, hvilke med et pralende Mod og en
djerv Patriotisme paa den ene Side, en frygtsom Betenkelighed og en rolig Overveielse paa
den anden Side, under mange Slags Gjøringer ssgtc at lede Statsroret i Begyndelscn af
Statssorfatningcns Overgang. Vi ville under disse Betragtningers videre Fremstridt faae at
sec, hvorlunde denne politiske Storm omsider lagde sig, en fredelig Stilstand stede i de bru
sende Gjerings-Elemcuter, og begge Partier rakte hinanden Fredens og Forligets Haand over
det beroligede, og i politisk Henseende lykkelige, Fedreland. Men under disse oprorte Sinds
bevegelser, og medens Fedrclandskjerligheden yttrede sig under saa forskjellige, gjensidigen
misforstaaede, Toner, var fast ingen rolig Anskuelse mulig, og de oprsrtc Elementer maatte
udgjere, fsrcnd Historieskriveren kunde benytte dem som et historisk Stos til en Oversigt over
Fedrelandets Stilling, og over Statsforandringens Gang og Betydning. Desuden var i
Omveltningens Begyudelsc ingen Slags Erfaring gjort, og i ingen Henseende var enten
Fedrelandets Styrke til at sremtrede som selvstendig Nation under en politisk Forening med
Sverige, eller dets Representanters moralske Evne til at berede Fedrelandet en lykkelig Fremtid
ved vise Beslutninger, provet eller modnet. Overspendte Begreber om Norges Kraft paa den
ene Side, ntidigc, as Ersaring ikke bekreftede, LEngstelser paa den anden Side, blandede sig
med Lovgivernes Viisdom, forvildcde Granskeren, og tillod ikke med sikker Haand at fremsette
noget tro Billede af Tidens Gjerninger og Fremtidens Haab.
En langt lettere Gang har nu den historiske Granskning, eftcrat meer end et Qvart-
Seculnm er hcnruudct siden hiin store Forandring. De fleste af de Mend, som forte de
tyende Hovcdpartiers Fane, ere nedstegne i Graven eller have forladt den politiske Tkneplads,
og Historieskriveren kan meer uanfcgtet give dem den Plads i Historien, som deres Ferd og
Tale monne have berettiget dem til. Historieskriverens Arbeide lettes og derved, at han fore
sinder paa begge Sider store Navne, som fortjene deres Plads iblandt Fedrelandets Hcrdcrs
mend, saa han ved at give Enhver sin Net maa tvivle om, hvem han skal tildele Prisen, og
hvo han maa ansee for at have den vigtigste Dccl i at berede Fedrelandet sin nerverende
lykkelige og faste indvortes politiske Tilstand. Disse Parti-Hovedsmend have visseligen havt
sine Estermend, der endnu ere virksomme i Ttorthiugssalen, og paa forskjellige Maader
arbeide paa et Estcrmele, men deres Navn kunne ikke indflettes i den Krands af Coustituen
ter, som have lagt den forste Steen til Landets Forfatning. Efterhaanden som Gjenstan
denes Vigtighed formindstcs paa Storthinget, de gjensidige Forhold imcllem Constitutioncns
Magter ordnes, og enhver Dccl dcraf enten sinder sig tilfreds med Magt-Fordelingen, eller
i det mindste ansecr en sortsat Strid derom unyttig, eller for den indbyrdes Harmoni mcllem
Ttats-Antoriteterne skadelig, indtredcr en fredeligere indvortes Tilstand og en roligere Over
veielse af hvad der endnn bor gjorcs for at fuldcnde det store Verk. Under denne Tingenes
Stilling lettes og Granskcrens Anskuelse as Constitntionsverkets Historie, saavelsom Fremstil
lingen af dets indvortcs Beskaffenhcd. Det hele NcfoGuverk bctragtes af vore Landsmend
med andre Binc nu end i dets Begyndelse, og Materien selv kan behandles friere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
