Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Forste Tidsrum.
Fra 1800 til 1807.
Forstc Capitel.
Indlcdning.
gives vel neppe noget Tidsrum i den almindelige Vcrdens-Historie, som var
rigcre paa mcrrkeligc Omvcrltninger i de europceiske Etaters indvortes og uovortes
Forhold, end den sidste Dccl af det henrundnc Aarhundrcdc, og den forste Dccl af
det ncervcerende. I disse skjebnesvangre Aar stede en alvorlig og blodig Forbere
delse til en almindelig Erkjcndelse af Menneskets Rettighedcr, og af Borgernes Ad
gang til under lige Vilkaar og med retfcerdigen fordecltc Bidrag at drive borgerlig
Naering, og boere offentlige Byrder. De Indretninger, som forstyrrcde denne Lig
hev, liavde deres Nod i Middelalderens forvillede Forhold, og vare hcrvdede ved
langvarige Misbrug og tildeels kongelige Forvildelser ; men de ryftedes i deres dy
beste Grundvolde, og syntes deres Undergang ncer. Der hvor Misbrugen var storst,
havde Reactionen ogsaa vcrret blodigst, og Seieren, sijont forvansket ved den vildeste
Orusomhed, meest afgjorende. De sidste ti Aar af det forrige Aarhundredc var det
mcrrkvcrrdigste Tidsnun af den franske Revolution. Den franske Republik ndviklede
fig under Phcrnomener, som paa den ene Side opvcekke Gysen og Afsky, men paa
den anden Eide Beundring af den Kraft, hvormed dette store Rigcs Selvstcrndighed,
uagtet al indvortes og udvortes Modstand, fremledcdes. Seierrig i Üblandet og i
Landets Indre, havde Frankrige udvidet og afrundet sine Grcrndser, ydmygct sine
udenlandskc Fiender, indgydet dem Agtelse og Skrcek, og dcrmpct alle rojalistiske
Bevcrgelser i sit eget Skjod. Men det syntes som Frankrige entmn ikke gjennem
Revolutionen havde naaet det Lyksaligheds og Ligheds Maal, der skulde vcere de
blodige Opofrelsers Seierskrands. Det havde ledet en from, skjont svag. Konge,
som bar mere Byrden af Andres end sine egne Synder, paa Skafottet; men det
reiste igjen en Keiser-Tronc, og undcrkastcde sig ligesom paa ny den cgcnmcegtigc
Villie. Bonapartes Tilbagekomst fra Egypten i det sidstc Aar af det hcnrundne
Seculum dannede en ny Gpoke i den franske Revolution, i bvilken en Tilbagcgang
til det nedbrudte Regjerings-System antydedes, og nye Coalitioncr i Üblandet dan
nedes, for at tilbagevinde det Tabte. Friheds- og Ligheds-Idcen syntes cndnu ikke
at have naaet sin Modenhet». Dens blodige Begyndclse havdc ftemkaldt en kraftig
Reaction, som, cndstjont overvunden, gjcrrede i Stilhed, og aabenbart strcrbte det
nye Dynasti efter at fremlede en Tilstand, som i Keiserens absolute Magt-Fuldkom
menhed ncermede sig den kuldkastede, men som var berovet det aristokratiske Element.
’)l.u>i> (grbitøinarr. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
