Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidsrum. Ferste Capitel.
18
.%
Midt i denne Reactionens Gjcering ftyrkedes saaledes den nationale Kraft ved den
Lighed i at boere Byrder, som deels var et Foster af Revolutionen, deels befceftedes
ved Napoleons Regjeringssystem. Keiserens Villie stulde raade overalt, og Alle
verre den lige undergivne.
Med Begyndelsen af dette Aarhundrede begyndte en ny Strid i Europa, ikke
for at dcrmpe dm stanste Revolutions Udstejelser; thi disse Vlodscener vare endte;
men for at tcemme den keiserlige Helts Herskesyge, som truede med at oprette et
Uuiversal-Monarki i Europa, og at hceve Brodre og Fromder paa dets Troner.
Med dette Tilbagefald til en mindre fri Statsforfatning forsonedes Frankrige selv
ved den store Keisers Heltebedrifter i Krigen, og hans heldige Bestrebelser for at
forbedre Landets Tilstand ved vise Love. Forsigtigt Hensyn til Eiendomsretten, en
fuldkommen Udvikling af Ncrringsfriheden, og omhyggelig Sky for übetimeligt For
myndervcrsen i Borgernes Fcerd gaaer aabenbart igjennem Napoleons Lov-Codex ’).
Dersom han forte Keisersceptret egenmcrgtigen, og tog sine Beslutninger med Hensyn
til de udvortes Forhold uafhamgig af sit Raad, vidste han at benytte Landets bedste
Talenter til at forbedre dets indvortes Tilstand, og bringe en passende Ligevcrgt
imellem de borgerlige Rettigheder. En saadan Regjering udbredte saa megen Glands
over Frankriges Forhold til andre Magter, og gav saa megen Etof til indvortes
Tilfredshed, at den store Folkemasse forsonedes med den herstesyge Regents Udvidel
ses-Planer, og betragtede hans Regjeringstid som en Hvile efter udftandne Lidelser.
Mennesteheden gjorde imidlertid sikkre Fremstridt paa den Friheds-Bane, som den
stanste Revolution, under store Udsteielser og under Landets mangehaande Lidelser,
havde beredt. Feudalvcrsenet med dets Misbrug til Enkeltes Fordeel paa det Heles
Bekostning var i fin Rod omstyrtet, og reiste sig aldrig mere i sin forrige Styrke,
og paa en anden Vei aabnede det ovrige Europa sig Adgang til den samme Lighed
i den indvortes borgerlige Stilling, den samme Agtelse for Menneskets nawrlige
Rettigheder, som Frankrige ved Revolutionen havde beredt sig. De mange Coali
tioner, som stulde standse Napoleons crrgjcerrige Planer, fik et uheldigt Udfald, og
ncest Naturen selv var det Folkenes frivillige Opofrelser, som kraftigst siemledede
Befrielsen fra Napoleons Aag. For at stemme Folket gunstigt for disse store Qv
ostelser, erklcerede Fyrsterne sig villige til at dele Regjeringsmagten, og afstode til
Folket en Dccl af Statsmagten, som udeelt havde vcrret i de uindskrcenkede Fyrsters
Hocnder. At dette Loste ikke overalt fuldstcendigen er gaaet i Opfyldelse, angaaer os
ikke her; men Ideen vaktes om Hensigtsmcessigheden af denne Magt-Fordeling ; den
realiseredes i de fleste mindre Stater; Udforelsen forberedtes i de storre, og, engang
vakt, vil den ikke let undertvinges, om endog dens Gang vakler mellem frem- og
tilbagegaaende Bevcrgelser, eller under en stundom tilsyneladende Stilstand.
Folgerne af den stanste Revolution sporedes ingensteds mindre end i Norge,
og ingensteds gjcerede Friheds-Ideen mindre i det her omhandlede Tidsrum end der;
thi der fattedes de Elementer, som satte den i Bevcrgelse. Vist nok var Folket
udelukket fra al Deeltagelse i Landets Regjering, og i den Henseende var Statsfor
fatningen aldeles nlig den, som Oldtiden kunde fremvise, da Kongcrne, omgivne af
deres Raad, overveiede de vigtigste Etatsforhandlinger, og sogte Folkets Bifald i
store Folkeforsamlinger. Men Feudalvcesenet stog aldrig dybe Rodder i Norge;
Standsforstjellen har i intet europcrist Land virret mindre, og de faa Adelsmcend,
som fandtes i Landet, vare af fremmed Blod, og kun Faa blandt dem regnede fig
’) Napoleon tea, ofte selv umiddelbart Deel t Discusfwnerne om Lov-Systemets forskjel-
lige Afdelinger. Han aftagde da sin feiferlia.e Titel, og hcdte kun fle chef du gou-
vernement." Han fremfatte Forslag og Indvcndinqer, som blevc frit bedemte og be-
handlede af de øvrige Tilstedeværende, og det hendte ikke sjeldent, at han underordnede
sin Mening Andres. ©aalcbe^ i Behandlingen af Code des mines; jsr. Legislation
pour les mines par Baron Locre. Paris 1828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
