Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Forste Tidsrum. Andet Capitel.
Kongen af Sverige reiste selv til Petersburg, og den 16de December 1800 stuttedes
imellem disse Magter en Convention, hvis Hoved-Indhold var at forsvare den
Ecetning: frit Skib, frit Gods. Derhos bestemtes visst Regler, som hindredc
Udovelsen af denne Ret til den krigforende Magts Skade. Danmark tiltraadte denne
Convention kun betingelsesviis og med forsigtigt Hensyn til sit fredelige Forhold med
England, hvis Forstyrrelse maatte tilfoie dets levende neutrale Handel et ulcegeligt
Såar. I samme Tone svarede Bernstorff den engelske Minister Drummond paa
dennes Opfordring til det danske Hof til at give en bestemt Erklcering angaaende
dets Hensigter : at det eneste Viemed var at bestytte sin uskyldige Fart, uden at
ville forncerme nogen anden Stat. Men dette übestemte Svar tilfredsstillede hverken
det engelske eller det russiske Hof. Ruslands Keiser Paul befalede sin Minister
ved det danske Hof, Likassewitsch, at forlade Kjobenhavn inden 3 Dage. Det danske
Hof beqvemmede sig derfor 16de Januar 1801 til en übetinget Tiltredelse til den
nordiske Convention, og Likassewitsch vendte tilbage. Felgen af Convcntionen var,
at der i England under 14de Januar tagdes Embargo paa alle danske, svenske
og russiske Skibe.
Saa fiendtligen gik imidlertid ikke England tilvcerks mod Preussen, med hvil
ket det attraaede en fredelig Afgjorelse, for at befrie Hannover for Preussens Over
fald. Skarpe Noter fra Preussens Side og eftergivende fra Englands vexledes i
Vinterens Lob, men kunde ikke forhindre, at Preussen den 3die April formelige»
tiltraadte de nordiske Magters Convention. I Parlamentet selv, som aabnedes den
2den Februar, maatte Ministernes vilkaarlige Fcerd undergaae en skarp Kritik.
Hvorfor", udbryder i Underhuset Grey, denne Nordens djcerve og troe Forsvarer,
hvorfor bruges ikke samme Adfcrrd mod Preussen, som forsvarer samme Grundscrt
ning, at frit Skib gjor frit Gods?" Det var i hans Dine en Politik, som var
en stor Stat uvcerdig, ja et skammeligt og foragteligt Konstgreb, ikke at angribe
Preussen, som holdes for stcerk, og betragte samme som Ven, medens Sverige og
Danmark fiendtligen angribes, fordi de ere svage. Han forlangte, at man skulde
see sig om, forend man bevilgede nye Subsidier, og sdslede ny Tillid paa Ministre,
som stedse gjorde nye Fordringer, og bragte Skam og Elendighed over England.
Det Engelske Ministerium var imidlertid vant til at hore bittre Sandheder af den
talentfulde men lidet talrige Opposition, og var stedse sikker paa at sce sin Politik
understottet af Pluraliteten. Saaledes besluttedes en mcegtig Flaades Afsendelse til
Ostersoen. Forgjceves indgav den Danske Minister i England, Grev Wedel-larls
berg, en Note hvori det erklcrredes, at Danmarks indgangne Forbindelse med de
nordiske Magter kun var defensiv, uden Hensigt at krcrnke Danmarks fredelige For
hold til England. Paa denne Note fulgte intet Svar, Flaaden afseilede, og Magt
maatte scettes mod Magt. Denne Flaade bestod af 54 Orlogsseil, hvoriblandt 20
Linieskibe, som ncermede sig Kronborg den 24de Marts.
Baade Danmark og Sverige rustede sig imidlertid til Forsvar mod denne Ha
vets mcegtige Herre, Danmark dog med mcer Alvor end Sverige, fordi det fsrste
fiendtlige Angreb aabenbart stilede mod Kjobenhavn. Forgjceves opfordrede den en^
gelske Minister i Kjobenhavn den danske Konge, eller rettere den danske Kronprinds,
som allerede da stod ved Roret, til at fratrcede Conventionen, og at tilstede den
engelske Flaades Gjennemseiling forbi Kronborg til Ostersoen. Den danske Kron
prinds, som stedse var redelig i sin Politik, vilde ikke forlade fine Allierede; den
engelske Minister fik sine Passe og afteiste. Den engelske Flaades Gjennemgang
gjennem Sundet stede ikke uden Sverdslag, da Kronborgs Kommandant fik Ordre
til at beskyde den under Gjennemseilingen ; men den stede uden Blods Udgydelse,
>) See Bilag No. 2 a.
l) af 16de Januar 1801, indtaget i Bilag No. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
