- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
23

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Engelsk Flaade i Dresund. Danmarks Rustninger og Stilling. 23
da de engelske Kugler vare uden synderlig Virkning paa Kronborg, og de danske
Kugler fta denne Fcestning gjorde ingen stor Skade paa den engelske Flaade. Der
som Sveriges Forberedelser til at imodtage denne frygtelige Fiende havde vceret saa
alvorlige ved Helsingborg, som Danmarks ved Kronborg og Kjobenhavn, vilde den
engelske Flaade ikke vcere sluppen saa vel igjenncm Sundet; men denne boldt sig
saa tatt som muligt under den svenfte Kyst, og undgik derved Fceftningen Kronborgs
Kanoner. Historiske Sagn ymte om, at Danmark håndlede i denne Henseende med
meer Trostab mod sine Allierede end Sverige, og at dettes Konge ikke ugjerne saa
Nabolandets Mmygelse; men denne Falsthed laa ikke i den svenske Konges Karak
teer, og Sverige, der overraskedes af Krigen ligesom Danmark, kunde vanskeligere
scette sin Somagt i Bevagelse, og lcegge et Sobatteri paa det rette Punkt til
Forsvar.
Den engelske Flaade lagde sig saaledes i god Orden roligen ved Ben Hveen.
Den danske Regjering havde visseligen gjort forberedende Anstalter til at imodtage
denne uventede Fiende, der med en stor og veludruftet Flaade ncermede sig Danmarks
Hovedstad, i det Haab ved en let Seir at ovlose de nordiske Magters Forening til
Forsvar for deres Neutralitets-Rettigheder. England havde saa meget storre Grund
til at ansee Danmark som det vigtigere Led i den nordiske Forbundskjcede, da Sundet
ved Hclsingocr betragtcdes som Ostersoens Port, der kunde lukke Indgangen for de
cngclssc Skibe til de baltiske Vande, naar Sverige og Danmark vare enige om at
spcerrc det ved et kraftigt Sovcern. Desuden havde Danmark en Flaadc af 2l)
Linieskibe i sin Orlogshavn ved Hovedstaden, samt tilstrcekkeligt Material og Am
munition til at tiltakle og udrufte dem. Det havde paa Danmarks og Norges
Kyster en Samling af Matroser og Somcend, som med Hensyn til Somands-Fcer
digbcd og Mod kunde stilles ved Eiden af Englands egne. I det nordiske Forbund
var Danmark saaledes vist nok det mindste, men visselig det sorholdsmcesfigen ftcerkeste
Led, og naar Tid og Penge gaves til at udruste og bemande den fcerdige Flaade,
kunde denne ikke ringeagtcs endog af Havets stolte Dronning. Men under Tingenes
davcrrende Stilling var denne Danmarks Overvcegt kun tilsyneladende, og kunde svcek
kes ved et overraskende Angreb. De norske Somcend, som vare fordeelte paa den lange
Knst i en livlig Koffardi-Tjenestc, kunde ikke i den Hast bringes til Stedet, og ikke
engang den danske Somandsstyrkc var ved Haandc:: samlet i Hovedstaden. Der mana
lede saaledes Midler til at scette den herlige Klynge af Orlogsstibe, som laac i Flaa
dens Leie, i Bevcegelsc, og den maatte vcere et stumt Vidne til Krigstordcuen paa.
Kjobenbavns Ned, uden at kunne losne et Skud. Det var overhovedet den danske
Regjerings Gnske, at afgjore Striden ved diplomatiske Underhandlinger, decls fordi
den ei vildc lcegge noget fiendtligt Sindelag for Dagen mod en Magt, hvis Venskab
det var saa vigtigt at bevare til Vedligeholdclsen af en lykkelig Freds og Ncutralitets
Tilstand, deels fordi Englands Politik formedelst Miniftcr-Forandring hentydede paa
en fredeligere Tilstand. Den engelske Minister ved det danske Hof havde derhos stedsc
Trudsels-Qrd tilrede, saa ofte han sporede forberedende Rustninger.
Danmark indskrcrnkede saalcdes sit aftvungne Forsvar til at opftille et fast Vcern
af Blokstibe paa Kjsbenhavns Red, og at understotte disse ved nogle mindre, bcvce
gclige Fartoier, og at lcrne den hele Forsvarslinje til det faste og vel bcvcebnedc
Trekroners Batteri. Saaledes lagdes 7 Blokskibe, der, enkelte undtague, som übrug
barc vare udskudte af Orlogsskibenes Linie, i Slagrcekke, og dcraf forte kun ect 74
Kanoner, de ovrige 64 og derunder, og til disses Understottelse haledcs 2 Fregatter
og 6 mindre Fartoicr i Linie. En lille Eskadre af et Par Orlogsskibc laac uden
for Valpladsen og kom ei i Slag. For at beinande det faste Sovcern prcssedes i
Kjobcnhavn, da den engelske Flaade allerede var i Sigte, alskens Oadcslcrngere,
Bryggerkatle o. s. v., der for en Haandpenge af 15 Rd. slcebedcs ombord paa det
svommende Batteri. Nogle modige unge Mennesker as Folkets hoiere Classcr lode
sig inddele i Corps, rede til at forsvare Hovedstaden i Tilfcelde af Fiendens Land

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free