Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Forste Tidornm. Andet Capitcl.
gang. Hos den bedre Deel af Hovedstadens Indbyggerc I’crskcde stor Forbittrclse
ovcr tnlglendcrncs voldsominc Angrel’, ledsaget af modige Beslutninger.
Den engelske Flaade commandcredcs af Tir Hyde Parker, og Nelson var
nestkommanderende. Det opvakte Misnoic i England, at Commandocn ei overdroges
Abutir-Helten, der nyligen bavdc modtagct de mecst bedrende Beviser paa sin Konges
Agtelse og Nationcns hoicste Bifald; men Parters sindige Wcrgivenhed og Agtelse
for den store Sobelt jcevnede tildcels de af dette Forhold opkomne Vanskelighedcr.
Nelson valgte sine egne Forholdsregler i Slaget, og adlod ei Overadmiralens. Den
engelske Flaade bestod af 20 Linieskibe, 8 Fregatter, flere Bombardeer-Sluppe og
Brigger. Af denne store Flaade detascherede Parker Admiral Nelson med Linie
stibe, hvoraf de fleste vare paa 74 Kanoner, mod Syd for at odclegge den sydlige
og svagere Dcel af den danske Defensions Linie, medens Parker blev tilbage for
at true den nordlige, og ved en fortreffelig Maneuvre lykkedes det Nelson at
overvinde store Vanskcligheder og bringe sin Flaade i den Stilling mod den danske
Defensions-Linie, hvori den knnde gjore storft Virkning. Imidlertid svekkedes den
engelske Styrke derved, at tvende af Flaadens store Skibe — Bellona og Russel —
lob paa Orund, og kunde ikke tåge Deel i Slaget. Nelsons Aandsncrrvcrrelse,
som forbedrede de medbragte engelske Lodsers usikkre Veiledning, reddede Flaaden fra
samme Skjebne. Natten for Slaget var den engelske Flaade udsat for stor Ulempe
formedelst Nerheden af Strickers Batteri paa Amager. Derfta kastedes nemlig enkelte
Bomber, som truede med odeleggende Virkninger; men Bombekastningen ophorte,
entm fordi der indtraf et Uheld ved Afskydningen, eller efter Befaling af Chefen
for Artillericorpset Oberst Mechlenburg, eller fordi Communication med Landet var
forbuden ’). Saa vis var imidlertid Nelson paa sin Seier, at han skal have lovet
Parker at odelegge det danske Sovcern i en Times Tid; men flere lange Timer
anvendtes paa denne blodige Kamp.
Medens saaledes Kirkeklokkernes Klang den hellige Skjærtorsdag 2den April
kaldte Folket til Guds Huus i Danmarks Hovedstad, gled denne frygtelige Krigs
ftaade, begunstiget af en foielig Sydoftvind, fra Kongedybet under Admiral Nelsons
Commando mod det danske Sovcern, hvoraf den ene Trediedeel formedelst sin Belig
genhed kom lidet i Ilden. Den danske Commandeur, Olfert Fischer, gav Ordre
til at aabne Slaget Klokken 10^/2, da den engelske Flaade nermede sig Skudvidde.
Slaget vårede i 4Va Time, og ikke alene i Fischers glimrende Beskrivelse over de
. Danskes Tapperhed, men og af Fienden selv tilstodes det, at Forsvaret fta dansk
Side udftrtes med magelos Udholdenhed og Mod. Det vaastodes i Fiskers Be
retning "), at den engelske Ild mod Slutningen af Slaget var betydeligen svekket,
at flere engelske Skibe, hvoriblandt Nelsons eget, tilsidst kun stjod med enkelte
Kanoner, ja at endog et Par Orlogsstibe havde strogct, men ved tilkommende Hjelp
heiftde deres Flag igjen. Anderledes lod vistnok den engelske Beretning, efter hvilken
Fordelen ganske havde veret paa Englendernes Side, Tabet af Mandskab sexdobbelt
storre paa de danske Skibe end paa de engelske, hele den sydlige Defensionslinie deels
odelagt deels erobret, en stor Mengde Fanger gjort, og den engelske Flaade bragt i
en Stilling, saa Kjobenhavns Bombardement kunde begyndes med tilborlig Virkning,
dersom ikke Danmark underkastede sig de af England gjorte Freds-Tilbud. Historien
’) Nobcrt Southey i sin Bog «Nelsons Levnet", oversat af Schaldemose, Kjsbenhavn
1838, ftttcrller Pag. 249, >,at Msrserblokken til Lykke for Flaaden var bleven übru-
gelig; og enten kunde de Danske ikke erstatte den nicd en anden, eller de tabte Ret-
ningen i Merket." Zahrtmann paastaaer det som bekjendt, at Skydningen ophsrtc
ester Mcchlcuburgs Ordre, som ansaae Afstanden (10090 Stridt) for stor. Allen
paastaaer derimot», at den standsede, fordi Fischer havde signaleret Ophcevelsc af For-
bindelse med Landet Garde, Dansknorske Ssmagts Historie 355—356.^
’) Sec Bilag No. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
