Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste TidSrum. Tredie Capitel.
30
Fiender, England og Frankrige. Gfterhaanden Mede de mcegtigfte emopcriste Faft
landsmagter, Vfterrige, Rusland og Preussen, sig ved Englands Side mod Frankrige,
men alle med lige Uheld. Gsterrige maatte kjobe Freden med Opoftelsen af store
Landstrcekninger og af rige Statsindtcegter, og ved Fredsslutningen i Tilsit beholdt
Preussen lidet meer end det Halve af sit forrige Statslegeme og Statsindtcegt.
Rusland beholdt vel fit kolossale Rige übestaaret, og tcrkkedes med en Stump af
fin ulykkelige Allieredes Land, men sin politiske Overvcegt og en Deel af fin Krigs
hceder efterlod det paa Austerlitz’s og Friedlands blodige Val. Det er imidlertid
ikke Europas men Nordens Tilstand vi have at beskrive.
Krigens Ncermelse til Danmarks tydske Stater bevcegede Kronprindsen til at
flytte over til Holsteen 1803, der at danne en Hofstat, og holde en Armee paa
Krigsfod. Dette Skridt, der uden Tvivl kan betragtes som den forste og ncermeste
Anledning til de tyende nordiske Rigers Skilsmisse, paadrog den danske Kronprinds
hannlige og skarpe Bemerkninger i tydste Journaler og i den stanste Moniteur.
Disse krigerske Demonstrationer ansaaes som et unyttigt Vern mod Frankriges kolos
sale Magt, der ligesaa meget lod sig standse ved en Grcendsepcel, eller ved nogle
paa Grendsen opstillede Compagnier, som ved den Armee-Rekke, der var opftillet i
Holsteen. Andre Artikler i offentlige Blade anforte derimod til den danske Regje
rings Forsvar, at en bevebnet Neutralitet i krigerske Tider som disse var nodvendig
for at hindre Grendse-Molest og Streisepartiers Indtrengen, at Danmarks Armee,
som bestod af 70,000 Mand, var stor nok til at holde det i Respect hos de neutrale
Magter, at mindre Stater end Danmark paa denne Maade sogte at holde Krigens
Redsler fra sine Grcendser, og at Krigsmagtens Bvelse bedst stede i samlede Mas
sers militaire Evolutioner Men vist er det, at Statens Finantsvesen gik til
grunde under de store med denne Krigs-Tilstand forbundne Omkostninger, uden at
vi ville indlade os i at bedomme, hvorvidt den davcerende gaadefulde Politiks ufor
klarlige Forviklinger gjorde dette Skridt tilraadeligt. Historieskriveren ncevner Rygter
og Sagn, som i hine Sage vare i Omlsb, som fjerne Grunde til Kronprindsens
Ophold i Holsteen med Armeen, uden at han vover derpaa at legge nogcn Vcegt.
Det paastodes nemlig, at han, endstjont i Virkeligheden allerede Statens Styrer
under sin kongelige Faders Svagheds-Tilstand, fandt mere Behag i et eget kongeligt
Hof, afsondret fra det kjobenhavnske, og iser at Kronprindsessen havde Forkjærlighet»
for sit tydste Fosterland og for Kiel og dens Omegn, som herligen forstjonncdes
under Hoffets Ophold, og hsstede Gavn af dets Nerverelse. Men den danst-norske
Stat leed i finantsiel Henseende betydeligt. Derhos kan det ikke ncrgtes, at Dan
marks Anstrengelser paa den militaire Vei hverken stode i Forhold til denne lille
Stats indvortes Krefter, eller dens udvortcs politiske Stilling i Europa. Den
dansk-norste Stat havde en Land-Armee paa 70,000 Mand, hvilken, fordeelt paa
2V<l Million Mennesker, som dengang omtrent var dens Indbyggeres Tal, udgjor
en ligesaa stor Armee, som den Frankrige i sin revolutionaire Selvstendigheds far
ligste Periode og under de circulerende Papirers storste Forvcerrings-Flugt havde paa
Benene. Desuden havde Danmark en Flaade, som med Hensyn til Skibenes Mcengde,
herlige Udrustning og fortreffelige Tilstand hevede Danmark til en unaturlig Rang
af Europas 4de eller ste Eomagt, endskjont det i denne Flaades bedste Tilstand kun
havde forsogt at bemande en liden Dccl deraf, ligesom det ei heller dertil havde et
tilstrekkeligt Antal Sofolk, naar ei al Koffardifart skulde standse. Flaaden bestod
nemlig 1,807 af 20 Liniestibe, som forte sta 8o til 60 Kanoner, foruden 2 paa
Stabelen paa 74 Kanoner, 16 Fregatter fra 38 til 12 Kanoner, foruden mange
Brigger og mindre Fartoier. Men ikke alene Flaadens Bygning, men og dens
Vedligeholdelse var forbunden med store Omkostninger. Orlogsvcrrftet i Kjobenhavn
’) Zee Politisches Journal, lahrgang 1803 Pag. 855 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
