Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Freden i Tilsst. Engelsk Tog mod Danmark. 31
er meer beregnet paa at bygge end paa at reparere Skibe, og ester en kort Cyclus
af Aar ophuggedes det übrugte Linieskib, og en ny Phoemr opftod af dets Aske.
Saa uhyre Anstrengelser maatte odelcegge en lille Stats Finantser, uagtet dens blom
strende Handel og Borgernes fremadskridende Ncrringsveie. Danmarks Skjebne paa
Finantsernes Vei, formedelst dets overspoendte militaire Stilling og mangchaande finan
tielle Vildfarelser, forudsagdes allerede for den Tid af oplyste og fcrdrelandsksindede
Forfattere; men Åttringen optoges med Mishag, og hortes med Ligegyldighcd. I
det Tidsrum, som vi her behandle, var Danmarks Regjering i den uheldige Stil
ling, at den ved ovcrspcrndte Anstrengelser odelagde Statens Finantser og Penge
vesen, og formedelst denne Kraftspilde fremledte den just den Krig, som den ved
disse Opofrelser sogte at afvaerge. Vi komme nedenfor tilbage til denne Gjenstand;
lier bemcrrke vi blot, at den danske Statsgjeld, som i Aaret 1799 udgjorde om
trent 28 Millioner Rigsdalcr, var ved Krigens Begyndelse 1807 steget til omtrent
42 Millioner, og at Seddelmassen i samme Tidsrum var steget fra 16 til 27 Mil
lioner Rigsdaler.
Efter Slaget ved Friedland i Juni Maaned 1807 forandredes atter Europas
Stilling, og Napoleons slagne Fiender kastedes for den franske Seierherres Fod.
Fredsslutningen ved Tilsit var odelcrggende for Preussen, ydmygende for Rusland,
og isolerede England saa godt som fra enhver Alliance paa Fastlandet. Kun Sve
rige blev fin Allierede tro, og den svenske Konge fortsatte i sin Haardnakkcnhed og
sit Had mod Napoleon afmcegtigen Krigens Efterspil, der berovede Sverige sin sidste
tydske Provinds. Men, uovervundet og scierrigt paa Havet, var England langt fta
at ville boie sig under Napoleons Overmagt; det gjorde ikke engang Mine til Freds
forslag. Det samme Foraar havde det med uhyre Anstrengelser udrustet en Flaade
med Landgangstropper, for at understøtte dets Allierede i Kampen mod Napoleon paa
Ostersoens Kyst, og den forsinkede Afsendclsc deraf til Valpladsen paadrog England
bittre Bebreidelser af dets Alliercde. Eftcrretningcn om Krigens ulykkelige Udfald
og den derpaa folgende Fred forandrede Englands Planer og den udrustedc Flaades
Bestemmelse. Denne Forandring begroves imidlertid ien dyb Hemmelighet» af det
engelske Cabinet, og med Sandhed kunde Castlereagh sige i Parlamentet den 31te
Juli, at den Magt, som var Gjenstanden for denne EMdition, Intet skulde hore
derom, for den blev rammet af det dodeligc Slag." Anden Gang var det det
uskyldige Danmark, som skulde blode, uden paa den fjcerncstc Maade at have krenket
eller fornamnet den engelske Leopard. Det var i Danmarks hoicste Interesse at
vedligeholde en venskabelig Forftaaelse med England, som var det Centralpunkt,
hvorfra begge Rigers Handcls-Velstand udgik. Danmarks vigtige Handel paa de
transatlantiske Vande, og dets Kornhandel paa Norge, saavelsom de vigtigste Grene
af Norges Handel og Ekibsfart, hvilede paa Fred med England som paa et uund
vcrrligt Fundament. For at bevare denne Fred havde Danmark paadragct sig Eng
lands bittreste Fiendes Misnoie. Aldrig nogensinde var vel en grusommere og urct
fcerdigere Krig paafort et ustyldigt Land, aldrig nogen Magt mindre forberedt paa
et trolost Angreb. I fin Freds- og Neutralitets-Tilstand var der ingen europeisk
Stat, med hvilken Danmark ansaa sig i et fredeligere Forhold end med England,
og intet Skridt var foretaget til Beskyttelse mod denne Havets stolte Herre. Dets
herlige Flaade og syldte Arsenaler laae udeu tilstrekkelig Beskyttelse inden for slet
befcrstede Mure, og Kjcernen af dets Landarmee var trukken over til Fastlandet til
en unyttig Beskyttelse mod Englands haardnakkede Fiende. Den danske Kronprinds
og hans Raad ncerede ikke mindste Frygt for et fiendtligt Overfald af England.
Men det engelske Kabinct anedc Muligheden af, at Danmark skulde tvinges til at
foroge dets Fienders Antal, at den herlige danske Flaade skulde falde i Napoleons
Hcender, styrke Frankriges Krefter til at mode England paa Havet, og sperre Dster
soens Port. Da det engelske Ministerium siden skulde forsvare dette voldsomme
Skridt mod sine bittre Opponenter i Parlamentet, og retfcrrdiggjore det for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
