Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Fsrste Tidonlm. Tredie Capitel.
engelske Nation, hos hvilken Danmarks Lidelse fandt store Sympathier, paaftodes:
at Kongen af England havde faaet den bestemteste Efterretmng om, at Frankriges
ncrrvcrrende Hersker havde besluttet Holsteens Occupation med en militair Magt, for
at udelukke England fta alle sine Forbindelses-Kanaler med Continenten, at tvinge
Danmark til at spoerre Sundet for England, og benytte den danske Eomagt til
Landing i Storbrittanien eller Irland". Imidlertid cr denne Paastands Gyldiglicd
aldrig ved nogct offentligt Dokument bleven beviist. Den blev paa det bestemteste
modsagt af det franske officiellc Blad, Moniteuren, og Danmarks Bernstorff ncrgtede
hoitideligen Tilvcerelsen af et saadant Forbund med Danmark, der noksom gjendreves
af hele Danmarks Fcerd. Napoleon, som ikke sjeldent Mod sig heftige Talemaader
mod sine Fiender, kan maaskec ved übestemte og lose Åttringer have foranlediget en
saadan Formodning; men i Dvrigt var det aabenbart, at England, i sin Forbittrclse
over sin arrigste Fiendes Fremskridt, havde snarere dannet sig et Skrcekkebillede om hvad
der i Fremtiden kunde skee, end grundet sin Frygt paa Kjendsgjerninger og et virkeligt
Forbund. — Den voldsomme Beslutning blev imidlertid tågen og grusomt udfort.
Den engelske Flaade, som afgik til Sundet, bestod as et Admiralskib paa 98
Kanoner, Linieskibe paa 74 og 5 paa 64 Kanoner, foruden 9 Fregatter fra
32 til 38 Kanoner, 22 mindre Fartoier og 500 Transportskibc med Tropper,
Proviant og Krigsfornodenheder. Landtropperncs Antal, efterat de vare blevne for
ogede med de Afdelinger af den tydske Legion, som befandt sig paa Den Rygen,
og var bestemt til at underftotte den russifk-preussiske Annecs Operationer ved Oster
soen, belob sig til 33,000 Mand. Lord Gambier var overste Admiral paa Flaa
den; Eathcart kommandcrede Land-Armeen, og Admiral Essington en Afdcling af
Flaaden, som afgik til Bceltet for at afstjcrre Comnmnicationen imellem Sjcelland og
den i Holsteen ftaaende danske Armee. Med denne ftygtelige Krigsmagt, som, om
den et Par Maaneder for var landstegen paa Ostersoens Kyster, vilde have kunnet
udsore hcederlige Bedrifter til Venners Tarv, skulde Danmark midt i den dybestc
Fred ovcrvceldes og knuses.
Flaaden afgik fra England i 2 Afdclinger den 27dc Juli og 2dcn August,
og allerede den 3die August ankrede den forste Afoeling paa Helsingors Red. Denne
Gang slog ikke den engelske Flaade sig igjennem Sundet ; den listede sig derigjennem
som Ven og salnterede Fcestningen Kronborg. Admiralen lod Sundtoldcn betale og
forsyucde sig med Forfriskninger i Land. Nu begyndte forst Undcrhandlingernc med
den danske Regjering, og den venlige Maske afkastedcs. Til den davcrrende engelske
Minister i Kjobcnhavn, Garlike, kunde disse Underhandlinger ikke betrocs; thi denne
cedle og retskafne Mand havde stedse sogt at overbevise sit Hof om Danmarks tro
faste og redelige Sindelag, og, da hans Forestillinger vare unyttige, modtog han
gjerne en forandret Stilling og forlod misfornoict en Post, som han ikke lcrngcre
med Asre kunde beklcede. Villigere Rcdskaber fandt den engelske Regjering i sine
tvende andre Sendcmcrnd, Taylor og Jackson. Men Taylors Forestillinger i Kjo
benhavn hos den yngre Bernstorff, og lacksons i Kiel for Kronprindscn og den crldre
Bernstorss kunde ikke bevcrge den danste Regjering til at indgaa paa Englands For
slag, der vare alt for ydmygcnde og for Nationalcrren krcrnkende. Der var intet
Valg; det svage og uforberedte Danmark maatte vove den uligc Kamp med sin mcrg
tigc Fiende, der krcrvede Intet mindre, end at Danmark skulde overgive sin herlige
Flaade i Englands Vold, som et Depositum indtil den almmdelige Fred For
at vinde Tid henviste Kronprindsen Jackson til Kjobenhavn, hvor hans kongelige
Fader opholdt sig, og selv reiste han forklcedt fta Kiel ligeledcs over Bcelternc der
hen. Paa denne Reise var Kronprindsen i den oiensynligste Fare for at blive
optaget af Englcrnderne, og slåp kun igjenncm ved en dansk So-Ossicicrs Aands
’) Danmarks Erklaring i Nuleduiug af Fredobruddet siudcs i Bilag No. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
