Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Fsiste Tidsrum. Tredie Capitel.
og kom snart igjen i Virksomhet» ved Tilflydelse fta Danmarks store Egestove, deels
ved Gaver deels ved Salg. Dette Ran af den herlige Flaade udbredte i ovrigt
stor Kummer over begge Riger, og der fandtes kun liden Trost i de offentlige Blades
Hentydning paa enkelte Perioder i Danmarks Historie, da dets Flaade havde vcrret i
ligesaa slet Tilstand som dengang.
Indstibningen af Holmens Effecter begyndte den October og endte den
20de, men paa Hjemreisen overfaldtes den engelske Flaade af Storm, der opslugte en
Dccl af Rovet. Den danske Flaade modtoges af den engelske Folkehob med Taushet»,
uden at Seierherrerne hilsedes med de sedvanlige lubelraab; Folket folte at denne
Seier var ingen Heltedaad, og i de engelske Blade laste man Bitterhed mod det
engelske Ministerium. Om Englcendernes Opforsel i Sjcrlland låses forskjellige
Domme, men i Almindelighed maa det vel tilstaaes, at de som Fiender, paa nogle
enkelte Officierer ncer, ikke viiste nogen grusom Adfcrrd. Flag-Capitainen, Sir
Home Popham, anfores scedvanligen som et villigt og grusomt Redskab for det
engelfie Ministeriums Voldsfcert». Hans Valgsprog var : Ild og Svcerd ; og ved hans
Side stode nogle enkelte Krigsmcrud, der vare ham lige i Tcrnkemaade. Derimod
ncrvnes de engelske Generaler Burrard, Baird og W arde, de tydske Generaler
Linsingen og v. d. Decken, og Admiral Ho od selv som humane Mcend, der strcrbte
ester at overholde Orden og Krigstugt, og paa den mildeste Maade at udfore
grusomme Beslutninger. En af Forfatterens Venner, Slotsforvalter Vogt, i hvis
Huus engelske Officierer gik ud og md i Beleiringstiden, og som bidrog meget til,
at der af Fienden viistes Skaansomhed mod Frederiksbergs Slot og Omegnen, har
forsikret ham, at Englcrnderne vare, som Fiender, lettere at tilfredsstille og viiste fig
mere eftergivende, end Franstmcrndene siden, da de som Venner og Allierede indqvar
teredes paa Frederiksbergs Slot. Isoer kunde han ikke noksom rose Chefen for det
hannoveranste Corps, General Lin sin gen, som med blodende Hjerte udfsrte Englands
haarde Beslutninger mod Danmark.
Danmark opfyldte troligen sine ved Capitulationen indgangne Forpligtelser, og det
engelske Ministerium fkammede sig ved at drive sin fiendtlige Forfolgelse videre; den
engelske Krigsmagt rommede Sjcrlland og afseilede i October. Kronprindsen kom til
Kjsbenhavn i November, og lod General Peymann tilligemed dem, der havde under
skrevet Capitulationen, scrtte under Krigsret. Men Peymann havde den almindelige
Mening for sig, at Kjobenhavns Forsvar mod en saa overlegen Fiende var umulig,
og den haarde Fremfcerd mod ham, Bielefeldt ogGedde, betragtedes almindelig
som en Udsoning for en Brsde, der af en hsiere Haand var begaaet. Kronprindftns
Flugt fra Kjobenhavn ansaaes- som et Misgreb; Grunden hertil indsaaes ikke af
Folket, og Daddelen derfor udstettedes ikke ved den haarde Dom, som Krigsretten
fcrldede over Peymann og hans Fcrller i Capitulationsraadet. — Forsaavidt havde
nu England opnaaet sin Hensigt, at den danske Flaade var kommen i dets Hcender,
og kunde ikke mere falde i Napoleons Vold; men det lykkedes ikke det eng:lske Cabinet
at rive Danmark los fra fin forrige Forbindelse, der styrkedes ved Englcendernes
Voldsfcerd, uagtet det engelske Ministerium hverken sparede paa Lsfter eller Trudsler
i den Henseende.
I Norge opvakte denne ftrgelige Begivenhet» en stsrre Skrcek, og en mere
almindelig Deeltagelse, end maaflee i Danmark selv; thi Ulykkens fjcrrne Tilskuere
bevcrges ofte ved Medfolelsen dybere end de, som umiddelbart rammes af dens Slag
eller ere Vidner til de ulykkelige Begivenheders Rcekke. Kampen selv stover enhver
anden Folelse. Da den store Flaade, den stsrste, der maaskee nogensinde er feet
samlet paa Kattegattets Heider, mod Slutningen af Juli gled forbi Norges Kyster,
gjordes adskillige Gisninger om dens Bestemmelse. Dunkle og übestemte Nygter,
pegende mod Sandheden, vare i Omlsb, og nogle af disse båres fta England og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
