Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidsrum. Femte Capitel.
42
den nyere Tids Told-Budget figurerer med en storre Sum end hun, saa vil det
ved ncrrmere Undersogelse befindes, at Overvcrgten er mere tilsynelatande end virkelig.
Nogle af de Artikler, som nu trykkes med den hoieste Indforsels-Told, gik den Gang
ftit md i Landet, deels for at beskytte Frcrnderigets Landbo-Virksomhed, deels fordi
de allerede paa de danske Toldsteder havde baaret sin Told. Korntold gaves der paa
den Tid saa godt som ikke, da kun udenlandste, meest ostersoiske, Kornvarer sortol
dedes, og disse indfortes i Riget i langt mindre Mcengde end nu omstunder. Alle
Colonial-Varer fortoldedes i Danmark, fordi de danske Handlende havde et Monopol
i denne Henseende, der hindrede enhver directe Indforsel af disse Producter fra
Üblandet til Norge. Det er aabenbart, hvormeget den indgaaende Tolds Swrrelse
maatte formindskes formedelst disse Subtractioner, fordi de ramme de Artikler, der
spille den vigtigste Rolle paa Toldlisten. Told-Budgettet havde saaledes paa den
Tid et Physiognomi, aldeles forstjelligt fra det som Nutiden viser. Nu er det den
indgaaende Told, dengang den udgaaende Told, som spiller Hovedrollen. Det maa
derfor give os et Begreb om den Tids Virksomhed og Velstand, naar vi finde, at
Statsindtcegterne for Aaret 1806 udgjorde 2,318,775 Rd.’), endskjsnt de vigtigste
Indforsels-Artikler vare udslettede paa Norges Toldlister, og medens Folkemengden
var 25 pCt. mindre end den nu er. Der laa vist nok ikke stor Viisdom i den store
Byrde, der lagdes paa Udforsels- Artikler, hvorved Produktionskrasten maatte for
mindskes, og Virksomheden i det Hele lammes; men vi have senere hen at beskrive
Phcrnomener, som til en vis Grad neutraliserede Statsstyrelsens utloge Fcerd. Her
grundfceste vi alene den Paastand, som senere Betragtninger ville bekrcrfte, at Stats-
Indtcegternes Storrelse, der med Lethed udrededes af virksomme Borgere, indeholde
et Beviis paa Fedrelandets fremskridende Velstand i det her omhandlede Tidsrum.
Femte Capitel.
Norges Trelasthandel.
samme Resultat kommer Granskeren, naar han oploser Landets Vindstibelighed
i sine forskjellige Bestanddele, og betragter den Stilling, hvori de forskjellige Nceringsveie
befandt sig. Vi folge, i Henseende til Fremstillingens Orden, mere den blomstrende
Tilstand, hvori enkelte Ncrringsveie formedelst udvortes Omstcendigheder befandt sig,
end deres Vigtighed og Indfiydelse paa Statsvellet i Almindelighed, og begynde med
Trcrlast-Udskibningen og Skibsfarten, som de Ncrringsveie, der paa den Tid bare de
meest gyldne Frugter.
Trcelafthandelens udvortes Forhold mod Slutningen af forrige og i Begyndelsen
af ncrrvcerende Aarhundrede indeholde alle Tegn paa en blomstrende Tilstand, og til
et Fremstud paa denne virksomme Bane, som hverken for eller siden i den Grad har
sundet Sted. England havde da i Norge sin vigtigste Kunde, og havde endnu ikke
indfort det Toldsystem, som paa den ene Side trykker Consumenten til Statskassens
’) See Nathansons anforte Vcrrk Pag. 341, Bilag 9. sMed Hensyn til Forfs. Sam-
menligning her mellem Toldindtcegterne i Tiden omkring 1806 og da han skrev (1843),
bsr maaskee bemcrrkes, at den mindre Told af Korn og Kolonialvarer m. v. dog vistnok,
idetmindste for en stor Deel, opveiedes ved Consumption og Accise, som i det fidste
Tidsrum var ganske ophavet, og ved de stadige Nedsaettelser i Udfsrselstold, Skibs-
stfgifter og andre til Tolden henregnede Intrader, som efterhaanden fandt Sted.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
