Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordeelagtig Trcelast-Udstibning. Handelen paa faa Hcrnder. 43
Berigelse, paa den anden Side beskytter Medborgeres Virksomhed i en fjern Zone^).
I de baltiske Havne havde vistnok Norges Trelasthandlere store Concurrenter ; men
denne Handel forftyrredes ofte dengang af Krigsforhold, og den ostersoiske Trelast
kan ikke, under lige Omftendigheder, trade i Skranke med den norste, fordi denne,
endstjont scrdvanligen mindre af Volume, er af en cedlere Art, og fordi Ferdsels-
Omkostningerne forhsie Prisen i England paa det sftersoiske Tommer. Tyende Reiser
fta Norge ligge scrdvanligen paa Siden af een fra Gfterssen paa England. De
store Skove i det Indre af Sverige og i den finske Bugt havde endnu ikke sundet,
i den Grad som senere hen, Vei til Kysterne, fordi det Kanal -System, som letter
Fcerdselen deraf, endnu ei var bragt til Fuldkommenhed, og de ovrige Vanfieligheder
for Adgangen dertil endnu ei vare ryddede tilfide. Norge havde saaledes et Slags
Monopol paa Trcelast-Udflibning til England; storbrittannifke og irske Havne opfyldteS
med norsk Trcelast, der havde en rast Asscrtning under et stcrrkt Forbrug. Store,
bugede Skibe, mere skikkede til at rumme end til en hurtig og bekvem Seilads, fore
i en eensformig Fart fta England til Norge, og bare den ftorste Dccl af Englands
Forbrug af Trcelast over til et fordeelagtigt Marked. Englands Orlogsvcerfter have
vel aldrig vceret i sterre Bevcegelse end paa den Tid, og disse behovede ikke alene
Skibstommer og Egelast, hvoraf Norges Skove lidet kunde tilveiebringe, men store
Masser af uedlere Sorter, som den egentlige Bygnings Hjcelpemidler, og disse
hentedeV mestendeels fta Norge. Mindre vare de Fordele, som Udfkibmngen til Norges
ovrige Markeder i hiin Tid gav. Udskibningen til Holland, der stedse har udgjort
en af de vigtigste Aflobskilder for Norges Trcelast, iscer dets Gran, forstyrredes ofte
under den Krigs-Ulykke og indvortes Forvirring, som dette Land da maatte gjennemgaae,
og det var forft ester gjenvunden Fred, at denne Udskibning fik fin forrige Fasthet».
Af langt mindre Betydenhed var da Udskibningen til Frankrige, hvis Handelsvirksomhet»
under Krigen med England meget aftog. Det var forft efter Freden, at ogsaa denne
Udskibning fik en storre Betydning, da iscer Bord og Planker bleve et vigtigt Material
i de ftanske Husebygninger. Senere hen oversteg Mcengden af den Trcelast, som
udfortes fra Norge til Frankrige, endog den, som udstibedes til England, endskjont den
sidste Udskibning ftedse har vceret den fordeelagtigere.
Ti! denne fordeelagtige Stilling af den norste Trcelasthandels udvortes Forhold
svarede Fordeelagtigheden af de indvortes. Trelasthandelen var i forholdsmessigen faa
Hcender, og der hcengte ikke saa mange Concurrenter paa denne Neringsgreen som
nuomftunder. I enhver Udskibningsby fandtes enkelte store Huse, der ligesom mono
poliserede Trelasthandelen, uden at skade hverandre ved at trcede som Rivaler over
paa den respektive Virksomheds Omraade. De havde sine faste Kunder i Üblandet,
mestendeels sine stadige Leverandeurer i Skovegnene, og kun da forftyrredes den
gamle Orden, naar nye Rivaler reiste sig. Alle Vaaben vendte sig da mod disse,
og den nye Sveculation lykkedes sjeldent. I vore Dage er dette Udelukkelses-System
i gammel Stiil af celdre og mcegtige Huse forsogt; men det mislykkedes som oftest
formedelst Concurrenternes Mcengde, uden der hvor Eiendomsretten kunde gjores gjeldende.
Der gaves desuden nogle andre Omstendigheter, der ligesom monopoliserede
Trelasthandelen i enkelte Hender. Enkelte Trelasthandlere raadede over visse Elvedrag,
fordi de vare Eiere af Dammene, og ansaae sig saaledes berettigede til at udelukke
andre Medbeilere fta de Skove, som dertil grendsede. Monopolet var imidlertid
som oftest indbildt, og faldt sammen ved den forste Berorelse. Paa andre Steder
havde Naturen lagt Hindringer i Veien for Tommerstydningen, som de Trelasthandlere,
der gjerne vilde tilegne sig Udstibningens Enevoldsmagt, ikke ryddede tilside, fordi
de kunde betragtes som en Bom for Tommerkjobets Udvidelse. En saadan Snevring
’) sLcrseren erindrer, at dette er strevet, fsrend de nyere Forandringer foretoges < Englands
Zold- og Gsfarts.Principer, hvilke fsrst fandt Sted efter Forfatterens Ded.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
