Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velstand i Skovbygderne. Sagbrugene. Ankers Fideicommis. 45
Kjobenhavn, der villigen aabnede fine Casser, naar det behovedes, for de norste
Tralasthandlere, fordi disse gjorde hyppige Omsetninger, og deres Regninger ligesaa
ofte havde en lys som en mork Side. Kun meget enkelte Huse underftottede sin
Virksomhet» ved Vexelrytterier, hvis Opfindelse her i Laudet tilhorte disse Enkelte,
der ogsaa hurtigen gik deres Undergang i Mode. Det forvillede Laane-System,
rodfcrstet i saa mange Slags Laane-Indretninger, var endnu ikke indfort, og det var
forst mod Periodens Slutning, at disse af Staten oprettedes, uden at Virksomhedens
Stilling dertil gav nogen Anledning. — Den hoie Told, som var lagt paa Trcelast-
Udstibningen, maatte vist nok synes trykkende, som den i sig selv var uforstandig;
men paa den ene Side kunde den betragtes som en Skat paa Skovene, der trykkede
mindre end Landstatten, formedelst den hoie Priis, hvormed Skovenes Prodmter
betaltes, paa den anden Side foltes Byrden ikke af Udstiberne, men båres af Consu
menten i England, formedelst den villige Affcetning der. Det var almindeligen Til
faldet, at Trcelasten ordineredes, og det var vedtagen Skik, at Bestilleren ikke alene
betalte en for Scrlgeren fordeelagtig Priis for Productet, men at han ogsaa bar de
med Udflibningen forbundne Udgifter, hvoriblandt ogsaa Tolden. Disse Udgifter
udrededes i danske Penge, der allerede da vare slettere end Solv og Sterling, men
betaltes af den engelske Kunde efter Pari-Cours i gode Penge, og Udstiberen kunde
saaledes lagge denne Cours-Forstjel til sin ovrige Fordeel, og da Priis-Couranten
paa Tralast dengang meftendeels var stadig, var Fordelen storre jo ftorre hun Byrde
blev^). Udstibningen for Marked fandt da sjeldent Sted. Naar Tommerpladsen
var bleven opfyldt med udskudte Varer, stede nu og da deraf en Udstibning, og
Udstiberen var tilfreds naar han beholdt et maadeligt Overskud efter Udgifternes
Fradrag.
Det var under disse Omstandigheder ikke at undre over, at Tralast-Udffibningen
i denne Periode var overordentlig stor, og til enkelte Tider storre, end den for eller
siden har varet. Eaaltdes naaede Udstibningen i Aaret 1805 en Storrelse af hen
ved 270,000 Laster^), og omendstjont den i seneste Aar siden Freden beftandigen
har vceret i Stigende, har den dog neppe naaet denne Etorrelse, ligesom den, forme
delst ovenncrvnte Omstcrndigheder, aldrig har varet saa fordeelagtig for Tralaft-
Udstiberne. Der var desuden flere Aarsager, som forogede Vcrrdien af den udstibede
Trcrlast, og styrkede Fremtidens Haab med Hensyn til Skovens Vedligeholdelse. De
fleste Tralastladninger, som paa den Tid udstibedes, bestode af grovere og modnere
Last end nu omstunder, og denne kunde i ftorre Mcrngde tilveiebringes. Der beho
vedes saaledes farre Skovenes Tråer til at fylde Skibets Num, og Ungstoven sparedes
mere. Den hoie Priis ftemlokkede Skovproducter fta fjarne og afsides Skovegne,
som ikke kunde benyttes, naar ikke antagelige Priser dakkede Fardsels-Omkostningerne.
Vi undre os saaledes ikke over at finde i Norges frodigste Skovcgne paa den Tid
flere formuende og endog rige Gubber, hvis Vagge prydedes med Velstand og den
stigende Formues Tegn^).
Den absolute Consumtion af Tråvarer maa vare storre nu end tilforn, da Folke
mangden saa betydeligen er tiltagen, og Vrcrndeviinstilvirkningen fortarer saa stor
Mangde Brandsel. Isar maa dette vare Tilsaldet i Christiania, hvor de Familiers
Antal, i hvis Huse den storste Mcrngde Brandsel fortares, er saa meget tiltaget, og
saa stor Mangde Brandeved bruges i offentlige Bygninger. Kun i Metal-Tilvirk
’) Denne Omstsndighed er ikke noksom paaagtet i Sammenligning mellem Nutidens og
Fortidens Told. Hiin er betydeligen mindre, men den mindre Told feles langt mere
end den sterre af ovenncrvnte Aarsag, endskjent den engelske Knnde vel maatte tåge
Hensyn til Udforsels-Omkostninger i fit Indkjeb.
2) Sec Schweigaards Statistik Pag. 91.
’) Det var Skik i nogle Skovbygder, at der hcrngtes en Kobberkjedel paa Vceggen for
hvert vozende I<XXI Daler af Bondens Formue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
