Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ferste tidsrum. Femte Capitel.
44
er Thelemarkens Vrangefos, i hvilken ofte en saa stor Masse Temmer sammendynges,
at Forfatteren erindrer i fin Barndom at have hort, at der ved Friktion var gaaet
Ild deri. Ved denne Tommer-Klynge holdtes saakaldte Skotningsfolk, som efterhaanden
udpikkede, hvad Savene nedenfor forbrugte. Andre Elvedrag vare af den Beskaffenhet»,
at kun det modneste Tommer gjennem dem med Fordeel kunde nedflodes til Udstib
ningsstedet, fordi disse i de store Fosse og Stromfald ere mindst underkastede Materiens
Forvassning og Stokkenes Sonderbrydelse. Nedstaadningen stede ogsaa, tildeels med
Flid, med storre Langsomhed end nu omstunder, og Trelasthandelen var saaledes kun
i de mcrgtigste Hcrnder, som havde Kraft til at vente paa den langsomt nedglidende
Laft. Forfatteren vil ikke undersoge, hvad han paa et andet Sted har provet, hvorvidt
det her omtalte Trelasthandelens Forhold er at foretrcrkke det nerverende, eller hvad
der er gavnligst, enten at den er i fcerre eller flere Hcrnder. Dens nerverende
Stilling er et Constitutionens Foster, som letter Adgangen for alle Borgere til, paa
lige Vilkaar at dyrke alle Nceringsveie, og denne Udvidelse er i Tidens Gang
besynderligen udviklet.
Ligesaa bestemte vare Trelafthandelens ovrige Hjelpemidler afdeelte. Enhver
Ndskiber af Betydenhed var omgiven af en fast Arbeidsstol, som stadigen ofrede
Huusbonden sin Tjeneste uden de idelige Omskiftninger, som nu finde Sted. Af
den rige Sommer-Fortjeneste, som Arbeidsmanden erhvervede ved Hugst paa Ladepladsen
og ovrige Udstibnings-Arbeide, fiabtes en Fond , der forles til Bogs, og* hvoraf
tilstrekkelig Understottelse tilstod ham i den arbeidslose Vintertid. Heraf dannede fig
vist nok et aristokratisk Afhcengigheds-Forhold, som stoder an mod vor Tidsaand, og
passer lidet tll vor ncrrvcerende Forfatning; men ncrgtes kan det ikke, at deraf opstod
megen Lethed i at ordne de indre Commune-Forhold, og i at bortfjcrrne Nod og
Mangel fra trengende Medborgere. Friheden paa Borgerlivets lavere Trin bortbyttedes
mod Foresattes Forsorgelses-Pligt under trykkende Omstendigheter. Deraf fulgte et
Slags Familie-Forhold, edlere end Huusbondens til sit Huus-Tyende, som bandt
Medlemmer af en vis Virkekreds, fra den overste til den nederste Grad, til hverandre.
De deelte Skjebne med hverandre, og derved voxede gjensidigen Interessen for den
hele Kredses Velvere. I alle Tilfelde havde vedkommende Communer et muntrere
Udseende, samt visse Velstands-Tegn, som formindstede Fattigforsorgelsens Byrde,
og veltede den paa dem, som det nermest tilkom at bere den. De forskjellige
Formend for vore Dages Commune-Indretninger kunne tale om Fortidens og Nutidens
forskjellige Billeder af den Art. Saa faste Forhold lade fig nu ikke meer indsore,
under den idelige Omstiftning af Trelast-Udffibningens Forstandere, der staae og falde
med de vexlende Conjunkturer, eller begraves under egne Vildfarelser.
. Trelasthandelen befandt sig altsaa paa den Tid i ferre Hender. I det sydlige
Norges Udskibningsfteder var det mestendeels kun enkelte Huse, som styrede Udskibningen,
og det var ikke sjeldent, at der paa enkelt Haand udstibedes 100, og flere. Ladninger
mestendeels ordinaire og sterkt begjerte Trevarer; men denne mindre Concurrence
frembragte ingen Ulempe i Virksonchedens ovrige Forhold. De enkelte Udskiberes
store Behov opretholdt Lastepriserne i Landets Skovegne, og der gaves intet Tidspunkt
i vor Trelasthandels Historie, i hvilket der befandtes storre Velstand i de stovrige
ssjeldegne, end i det her omhandlede, ligesom enhver Haand, der understottede denne
Virksomhet», lonnedes rigeligere end nuomstunder. Hvo der vankede i Fjeldegnene i
bine Dage vil erindre sig, hvor mange Spor af Velstand, stundom endog af en vis
Rigdomsgrad, der fandtes. De skovrige Egnes formuende Gubber vare et Billede
paa Fortidens selvstendige Mend, der fremtraadte blandt deres Medborgere i By og
paa Land som Jordens Herrer, og ikke som ydmyge og afhengige Vasaller. En
ulykkelig Mellemtid har fordunklet disse lyse Billeder, og hverken Fjeld eller Strand
har nu saa mange af den Art at fremvise, og Velstanden maa, hvor den skimter
ftem, udledes af andre Kilder. — Der var langt mere Selvstendighet» og Simpelhed
i TrelasthandlerneS davcrrende Rorelse. De havde sine Commissionairer i London og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
