Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Forste Tidsrum. Tolvte Capitel.
66
dode, deels gik de i Graven ide forste Aar af dette Eeculum. Det var senere Aar
forbeholdet, under forandrede, politiske og indvortes, Forhold at opvcrkke nye og varme
Talsmcend for Norges Universitet, og at hceve Sagen sclv til et National-Anliggende,
der ligesom gjorde det til en Nodvendighed for Rigernes Konge at tilfredsstille en
billig Fordring. Vift er det, at der ved Kjobenhavns Universitet, mod Slutningen
af forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede, fandtes faa formuende Nordmcrnd
eller Kjobmcends Sonner. Forfatteren, hvis akademiske Aar faldt i dette Tidsvunct,
erindrer ikke at have sundet blandt sine theologiste Medstuderende meer end een Kjob
mandsson fra Norge, og, saa vidt han vced, saaes n>rste Kjobmandssonner ligesaa
sjeldent i andre Docenters Horesale. Hvor langt anderledes havde det sig siden ved
Norges Universitet, hvis Bcrnke ofte fyldes af Norges formuende Vorgersonner.
Iligemaade var der paa den Tid, i en endnu storre Grad end nu omstunder. Mangel
paa Instituter, paa bvilke de Dnglinger, som ikke gaae Vidensiabernes Brodvei, kunde
opdrages til dygtige ncrringsdrivende Borgere. Selv mellem Landets Latinffoler laa
paa den Tid et saa stort Rum, at de Foraldre, der havde Sands for en videnskabelig
Dannelse, ofte sendte deres Born til danske Latinskoler, som stode i et berommeligt
Ryl). Saaledes finde vi faa næringsdrivende og formuende Borgeres Sonncr i
Ekolerne og ved det danske Universitet. De fleste vare Embedsmcrnds Eonner, som
betraadte Fcedrencs Bane i Haab om i Tidens Lob at naae deres Embedsstilling.
I denne Omstcrndighed finde vi Grunden tll flere Phcenomener under Norges nye
Selvstcendigheds-Periode.
Det var under disse Omstcrndigheder naturligt, at den videnstabelige Dannelse,
den hoiere Intelligents, den storre Ningeagt for de Veie, som alene fore til Rigoom,
hovedsageligen fandtes i Embedsclassen, som fast udelukkende i Besiddelse af den
akademiske Opdragelses Fortrin. Vi undre os ikke over, at finde Norges Embeds
mcend iblandt de virksomste og kyndigste Concipistcr af den norske Constitution, eller
idlandt de Storthingsmcend, som meest ledede Thingets Forhandlinger, ligesom denne
Omstcendighed vil senere hen lede os til andre mindre opmuntrende Vetragtninger.
Dcrhos var Rigernes Hovedstad i de sioste Aar af det forrige Seculum ligesom
Brcendpunctet for Udbredelsen af de fra Frankrige udgangne Fnheds-Ideer. De
Landsmcrnd, i hvis Lod det faldt at leve i Kjobenhavn paa den Tid, maae erindre
sig, med hvilken levende Interesse den studerende Ungdom fulgte de store Begivenheder
i det oprorte Frankrige, og hvormeget denne yttrede sig i Skrift og Tale. Nogle
af Danmarks bedste Hoveder tillode sig saa frie Uttringcr, baade i religiose og politiske
Materier, at de forvlstes Fedrelandet, og Nogle af disse Martyrer saae det aldrig
meer igjen. Det var et mcrrkeligt Scersyn, at Friheds-Ideerne udviklede sig meest
i det uindstrcenkede Monarkis Hovedfcede. De akademiste Borgere hentede saaledes
fra Hovedstaden flere Frihcds-Ideer og en storre Ringeagt for eventuelle Fortrin, saavel
med Hensyn til Rang som Rigdom, end i eget Fcrdreland, der dog i andre Henseender
var en beqvemmere Vugge for Udviklingen af Tidsaandens Friheds.-Ideer. De stu
derende Unglingers videnstabelige Dannelse i Kjobenhavn fik saalcdes et Prceg af
Tidsalderens Aand, som passede hoiligen til den Stilling, hvori de siden som Norges
Lovgivere sattes. Andre Ideer samlede scedvanligen formuende Borgeres Sonner i
Norge paa deres Opdragelses-Bane, der som oftest begyndte med de simpleste Linier
i Fcrdrchuset, og endte i en eller anden engelsk Skole, hvorsra gjerne hentedes kun
Evnen til at tale og til Nod skrive det engelske Sprog, Gvelse i Vogholderiet, og
med raste Trcek at kunne fore en Handels-Corrcspondcnts. I England var paa den
Tid et rodfcrstet Had mod Frankrigs Revolutions- Ideer, saavelsom den stcrrkefte
Reaction imod Frihedens udsvcrvende Mtringer, og den i den franske Revolutions-Tid
’) En saadan i Nyborg skylder Forfatteren sin Tkolc-Opdragelse, og kan havde dei flere
Landsmcrnd blandt fine Skolekammerater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
