Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelsstandens Opdragelse. 67
herskende Regjerings grusomme Fcrrd. I denne Opdragelses - Skole sik altfaa den
norske Angling et mindre Anstrog af Tidens Acmd end i Danmarks Hovedstad, hvor
vist nok ikke Bergpartiets Grusomhcd, men dets Frihcds-Idecr havde sine Forsvarere
og Tilhcengere. Kun enkelte af vore Landsmend, som dannede sig i den engelske
Oppositions Omgangskreds, og tilegncde sig dens Ideer, forberedte sig til at under
stotte Norges nye politiske Stilling og Overgang til en forandret Rcgjeringsform, og
vi ville siden faae at see, hvor megen Indflydclse enkelt Mand, som opdroges i denne
Skole, havde paa et Mesterverk, der senere udfiod fra Conftitucnterne paa Eidsvold.
Det Slags Aristokrati, som i England yttrcr fig i Borgcrclasftrncs forssjcllige
Stilling til hverandre, kan ikke overforcs paa Norge, som ingen Elementer dertil
har. Den Frihed derimod, hvormed Englands udmcrrkede Mend stcdse bedomme
Regjeringens Handlinger, den Indftydelse, som disse frie Mringer ove paa Regje
ringens Fcrrd, den Modvegt, som der er i Eldgamle Institutioner mod Magtens
Misbrug, denne Frihed kunde i Norges nye Etatsvcrrk benyttes mecr end i nogct
andet Lands, medens en storre Lighed i andre Henseender, formedelst Landets indre
Forhold, udbredtes over alle Borgere. Men vi astryde disse Bemerkninger, for ikke
at ile det Tidsrum forbi, som vi her ncrrmest behandle.
Naar Unglingen, ester den ringe Tilvext i Knndffabcr, som han fik i den engelske
Skole, kom tilbage til Fcedrenclandet og betraadte den ham bestemte Handelsbank, sattes
han scrdvanligen i en Stilling, der afvcndte hans Tanker fra al udvortes Politik og
var lidct skikket til at stjcerpe hans intellcctuclle Evner. Vi have feet, hvorlunde
Norges Handel paa den Tid skjod de rigefte Blomster, som nogensinde voxede paa
dens Grund, og at sjeldent eller aldrig hortcs et Misnoiens Ord enten over Handelens
Forhold eller over den danste Regjerings Fcerd, der for og siden saa ofte opvakte
Misnoie og Dadel. Var Fordelen stor i hiin Tid, da var den tillige visselige» let
erhvcrvet, og der var i vore Virksombeds-Arter, over og under Jorden, liden Spire
til det menneskelige Enilles Udvikling. Faderens Handelsnavn og Forbindelse i
England, det store og jevne Begjcrr af Norges Trelast, beredte E onnen en storre
Vclstandskilde end den omhyggeligfte Opdragelse i nogetsomhelst Handels -Institut.
De vigtigste Virksomhcdsarter i Norge vare af den simpleste Bcssaffenbed, og kunde
rogtes saa godt som uden Forbercdelses-Kundffaber. Norges Trelasthandel, Elibsfart
og Pcnge-Omsetninger give de bedste Fordele ide simpleste Linier. Handels-sticnict
trivedes sjeldent i denne Sphere; det brendte ofte sine Vinger under en hoiere Flugt,
og hiin Tid var lykkeligere under Übckjendtssab med de Konster, hvormed den senere
Tids ravende Handels-Virksomhcd saa ofte undcrstottes. De mcest anseede Handcls
gcnier bleve ikke de heldigste vaa Handelsbanen. I Norge var paa den Tid et vist
Handels-Aristokrati, idet Handelen att i Arv fra Fader til Son, og det lykkedes
sjeldent nogen Fremmed at skabe sig en fordeelagtig Vane ved deres Side. Vi
have derhos feet hvor liberalt Magten udovedes, og hvor vel de Underordnede befandt
sig under dette Scepter. Ekibsfarten havde ogsaa det samme simple Udscende; dens
Form var simpel under Skibenes eensformige og korte Vandringer.
Under disse Omstendigheder var der kun liden Tale om Trang til Anvendelse
af Stats-Viisdom, eller statsoekonomiske Princiver. Det Frcds-System, som den
Dansknorske Etatsbestyrelse, med en kort Afbrydelsc, saa lykkcligcn fulgte i de ftrste
7 Aar af dette Eeculum, dekkcdc alle Felger af en i andre Henseender mindre klog
Bestyrelse, saavel fra de Privates som fra Statens Side. Den Mangel paa Selv
stendighet», som fandtes i Norge med Hensyn til Indrctninger, som stemme Pcnge-
Omsetning, og ordne andre indvortes Forhold, foltes ikke, fordi Virksomhedcn ikke
fattedes reelle Midler i sit eget Skjod til at fortsette den paa det fordcelagtigste.
Forsolvningen af den norske Handelsmands Verler paa Kjobenhavns Vors gav ham
de nodvcndige Midler til en fordeelagtig Bevegelse paa Handelens Vei, og han folte
ikke Savnet af de Summer, som tilflode fremmede Forsikkrings-Anstalter, fordi de
udgjorde kun en ringe Deel af hans store Handels -Fordeel. Etatsockonomien, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
