Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liden litercei Virksomhet». Misbrng. 69
handlere, store i Handelsferd og i Daad, og hos dem viiste sig i Almindelighed
dm liberalere Fcerd og det meest patriotiske Sind. Maassee har denne Trcelasthan
delens lyse Eide paa den Tid ogsaa sin Skygge. Maastee gav just dette boiere
Dannelsts-Trin, hvorpaa Trcelasthandlcrne og Saugbrugseierne paa den Tid stode,
Anledning til den store Maalestok, som lagdes vaa Virkfomhcdens forskjellige Grader,
der kunde taales, saalcenge Udssibningen bar gyldne Frugter, men passede aldeles
ikke til dcns ufordeelagtige Stilling ester Krigen. De, som stedse fulgte Trcelasthan
delcns simpleste Veie, gik ofte heldigen igjennem denne Ekjcersild, mcdens Mange
as hixe Hcedersmcrnd have bukket under for Tidernes Tryk.
Imidlertid lcvercde Handelens og den næringsdrivende Klasse af Borgere senere
hen dygtige Storthingsmcend, bvis Stemme i mange af Landets vigtigste Anliggender
vilde vcere bleven savnet. De have havt liden Deel iat skabe Storthingets Formvcrsen
— denne stcrrke Side af vore Storthingsforhandlina/r er fast udelukkende Embeds
mcrndenes Vaerk — ; men i Landets indvortes Anliggender, Pengevcrsencts, Handelens
og Vindstibeligbcdens Forhold have de upaatvivlcligcn bidraget til at rette Vildfarelftr
og indlede fundere og renere Principer. Maastee vilde det vcrre steet ien endnu
boiere Grad, naar de ikke deels af Magelighed og utidig Bestedenhed havde udelukket
dem selv, deels af vedkommende Valgmcend af sceregne Hensyn vare forbigangne paa
Valglisten.
Men ikke heller iblandt denne i Sandhcd oplyste D.el af Landets Hcedersmcrnd
fandtes i Almindelighed misfornoiede Borgere, som i det her omhandlede Tidsrum
onskcde en politisk Forandring, eller lydeligen udtalte Misnoie over de flere Baand,
som fandtes i Næringsveienes organiske Sammcnscrtning. Paa Vclstands og Velvcerens
Bund trives ei Reformens Sced. Bevcrgelftr af den Art vare en senere Ulykkens
Tid forbeholdne, og da vaagnedc det patriotiske Sind i mangen Barm, uden Hensyn
til Formue og borgerlig Stilling; thi under et elsket Fcedrelands Krisis scrttes Liden
staberne mangenlund i Bcrcrgelse, og de meest heterogene Elementer forene sig til et
fcelles Resultat.
Trettende Capitel
litrraturcn i Nargr.
<^et Slags Borgere, som ere meest virksomme i borgerlige Revolutioner, vare
hverkm i Tal eller Vcegt af nogen Betydenhed paa den Tid i Norge. Det er gjerne
Ungdommen, som reiser sig mod Regjeringens Misbrug af Magten, eller mod dens
Feilgreb i Styrelfts-Vcerket, og den studerende Ungdom var ingensteds i Landet som
Corporation forhaanden. Af den frie ungdommelige Munterhet», den liberale Anskuelse,
det erklcerede Had mod alskens Undertrykkelse af Magten, ncerct af det akademiske
Samliv, og understottet af Geniets og den dannede Aands Frembringelse?, der ved
Unircrsitctcrne ofte griber saa alvorligen og med saa forssjellig Virkning md i Folke
magten, og frembringer Bevcrgelftr af en forssjellig Natur, deraf var i Norge kun
faae Spor, og viifte sig fcedvanligen kun i Oildcsalen under Bcegerets Klang. Norges
studerende Unglinger levede deres akademiske Aar i Danmarks Hovedstad, hvor de
vistnok have efterladt sig mange Minder om deres Muntcrhed og Friheds-Folclse;
men, naar Universitcts-Aarene vare endte, ansattes de som Embedsmcrnd i Danmarks
Hovedstad, eller vendte tilbage til Fcedrelandet i en Aldcrs-Modenbcd, som giver
roligere Anskuelser, og efterat stundom Nceringsforger, stundom et underordnet Collegie-
Liv, mangenlund havde nedtrykt den frie Munterhed. Dc muntre Frihedssange, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
