Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidsnlm. Tolvte Capitel.
68
Videnstab betragtet, var nyligen stabt, og dens Forskrifter kjendtes deels ikke, deels
gik de til Grunde under den europeiske Krigs Voldsomhed og de krigforende Magters
Krenkelse af Folkeretten.
Imidlertid maa det Sandheden til Wre tilftaaes, at vore Handelsmcends Kultur
ogsaa paa den Tid kunde taale Sammenligning med den, som sinder Sted i den
ovrige handlende Verden uden for de store Handels- og Hovedsteder. Det antoges
almindeligen, maaskee endog ien sterre Grad da end nu, at Kjobmanden i .de norffe
smaae Handelssteder i den Henseende havde et Fortun for den danske, ikke alene med
Hensyn til Kulturens ydre Vesen, men i solide Handels-Kundskaber. Dette monne
have sin Grund tildeels deri, at dansk Handel i Emaastcrderne dengang var nesten
udelukkcnde indenlandsk, og gav ingen Anledning til Bewrelse med Üblandet, mcdens
Nordmanden ofte ferdedes i Udlandet, og nodsagedcs til at fore Brevvexling i fremmede
Sprog. Det var ikke uscrdvanligt, at norsse Handelsmend gjorde udenlandske Reiser
ikke alene paa Handelens Vegne, men for at gjore sig bckjcndt med fremmede Lande,
og til denne Udgift for deres Sonner var Handelsmanden som oftest meer villig,
end til at sende dem til Kjobenhavns Universitet. Vi finde saaledcs i det her om
handlede Tidsrum vist nok saare faa Kjobmend, som havde betraadt den akademiske
Bane, men flere, som udmcerkede sig ved herlige Aandsgaver, som hyldede og under
stottede Videnskabelighed, og som overhovcdct i Dannelse, Eprogkundskab og Vekjcndtskab
med Handelsvaren ingenlunde stode tilbage for store Eteders, og langt sterre Nationcrs
Handlende. Vi ville ikke tale om Norges store Handelsmand paa den Tid, Bernt
Anker, hvis Navn var bleven foreviget i vore videnskabelige Annaler som Nordens
Mcecenas, naar ikke Fideicommisset, og med det hans Legater til Videnstabernes Fremme,
vare faldne sammen under Tidernes Tryk. Men ved Siden af dette glimrende Navn’)
kunne vi sette Andre, som virkede mere i Stilhed, men ligesaa meget til Kulturens
Fremme, og som stcdse vare rede til at undcrstotte, hvad dermed stod i Forbindelse.
Lader os ikke glemme, at vi skylde disse Mends rige Gaver den forste Grundstcen
til Norges Universitet, og den alvorligste Paamindclse til den danske Regjering at
opfylde et Onskc, som, lenge nerct og i kraftige Forestillinger frembaaret for Danmarks
Trone, nu ikke mere kunde tilbagevises, da Midlcrne til Opforelsen lagdes ved Eiden
af Onsket. Det synderlige Phenomen fandt derfor Sted dcngang, at lette og for
deelagtige Ncrringsvcic havde Forstandere at fremvise, der udmcrrkede sig ved en Knndskab
og Dannelse, som sedvanlige» er en Folge af en omhyggelig Opdragclse og af de
med Næringsveienes Drift forbundne Farer og Panstelighedcr.
I den Henseende udmcrrkede sig iscrr Trcrlasthandlcrne fremfor Boutikhaudlerne
og de langs Kysten boende Skibsredere. Ogsaa heri er i den senere Tid Forandringer
steet. Af de store Trelasthandlere, som udbrede deres Arme over alle Handelsgrene,
ere kun Enkelte nlbage paa hvert Udstibningssted, undtagen i Hovedstaden, hvor Handelen
har en anden Form, grundet paa Handelens seregne Sammenheng og Trelastens
edlere Art. Uden for denne er Handelen mestendeels fordeelt paa mindre Hender,
og Udlandet sparer disse Handlende Umagen for udenlandst Correspondents, ved at
holde Nordmend paa deres Kontor. Boutikhandlerne derimot» besorge nu som oftest
umiddelbart deres Forretninger i Udlandet, hvormed Forbindelsen, under lettede Ferdsels
midler ved Dampfartcn, er hyppigere end fordum. Boutikhandelen har desuden nu
faaet en langt storre Betydning og Omfang, formedelst den uhyre Udbredelse af
alskens Fabrikater og fjerne Zoncrs Produkter. Boutikhandlerne stride saaledes nu
med vore gamle Storhandlere i Dannelse og vigtige Indgrcb i Etats- og Handels-
Maskinen. I vort her omhandlede Tidsrum var Trelasthandlerne Norges sande Stor
’) Egentlig Vidcnstal’sma!id var imidlertid Bernt Anker ikke, cudskjsnt han deraf gjerne
gav sig Mine og lcgcrcdc endog eu Kapital til Pram, sor at udgive kans Skrifter,
der dog aldrig saa Dagens Lys, fordi intet fandtcs som fortjente at trykkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
