Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Forste Tidsrum. Femtende Capitel.
stenger han fig ofte paa Bcenken den lange Vinteraften, og tåger ugjerne Haand i
den indvortes Huusgjerning. Nordens Kulde og Sydens Varme frembringer stundom
samme Virkning. Ligesom der i Norges Fjelddale findes mangensteds en Gjenlyd
af gamle Toner og et Billede af gamle Former, saa have og dets Indbyggcre bevaret
en Interesse for Fedrelandets Skjebne i Oldtiden. Det var som om disse vore
Landsmcend end ikke i Enevoldsmagtens Tid kunde glemme den vigtige Deel, som
vore Fcedre havde i Landets Styrelse, og den Vegt deres Stemme havde paa
Thinge. De boiede sig saaledes stedse uvillige under Tvangslove og offentlige For
anstaltninger, som krenkede formeentlige Rettigheder, eller gjorde utilborlige Indgreb
i deres Velfcerd. De stokkede sig da stundom i Skarer for at ove Selvtegt uden
for Lovens Grendser. I Begyndelstn af dette Aarhundrede bevaredes hiint Dvcerg
billede af Oldtiden mere end i senere Dage, fordi der var en skarpere Afsondring
imellem Fjeldboerne og Indbyggerne af Norges stcrrkt befolkede Kyststrand. I Norges
Skovegne fandtes i hine Dage langt flere selvstendige Mend end i vore, og hverken
i Henseende til Livets Nydelser eller til andre Forhold fandt den Lighed og Sam
menblandelse Sted, som nuomstunder. Vrcrndeviins-Tilvirkningen var, som forhen
bemerket, saa godt som aldeles udelukket fra Norges Hoiland, og hedgaaet L>l gik
scedvanligen om blandt Gjesterne, i brogede med Sententser udpyntede Skaaler.
Hvor stulde vi finde i Begyndelstn af dette Aarhundrede et Billede, der svarer til
det, som en af Norges Biskopper indsendte til et af vore Storthing ’), hvori males
med rcedsomme Farver disse Egnes Udsteielser, som en Folge af Brendeviins-Tilvirk
ningen? Alskens Laane-Indretninger havde endnu ikke som senere hen aabnet fine
falske Pengekilder, og skabt en kunstig og oieblikkelig Lettelse, der senere under forogede
Renter banede Veien til en desto sterre Armod. Fjeldets Simpelhed stygtede under
saa kunstige Sammensetninger, og Kystens Seder og Skikke flyttede ind i Norges
indre Fjelddale. Saaledes var Simpelhed i Levemaade, Selvstendighet» i borgerlige
Forhold og en vis Grad af Velstand mere til Huse i Fjeldbygden i hine Dage end
i vore, og der ligger imellem dette Aarhundredes ydre Punkter af Fortid og Nutid
en Mellemtid, svanger med Forvanskningsstoffe , som lykkeligviis i den sildigste Tid
har tabt en stor Deel af sin skadelige Indstydelse.
Med hine heldigere Betingelser for borgerlig Velvere fandtes ogsaa i hine Dage
i Hollandet en storre Oplysningsgrad, og en meer udbredt Lesning af de bedste
Skrifter, som paa den Tid vare i Omlob. Clausens Snorre saaes endnu ofte i
det lille Bogssab, og ved Siden deraf ftere af de paa den Tid meest yndede Folke
skrifter. Forfatteren erindrer endnu, hvormeget han overraskedes, da han som Candidat
gjorde en Reise i Thelemarken, ved i dens dybeste Fjelde at finde Bastholms Philosofie
for Ulerde med flere Folkeskrifter, og at treffe paa ftere Bonder, der vidste med
Sagkundskab at tale om deres Indhold. Det forekom ham, som ban i Lerdommcns
Skole ei havde kunnet tilegne sig fundere Domme over Livets Former, end disse
Naturens Born i deres selvlerte Viisdom og i simple Folkeskrifter.
Hvad Religiositeten angaaer, da stod den neppe paa en svagere Fod i
Begyndelsen af dette Aarhundrede end i vor Tid. Den sande indvortes Religiositet,
som viser sig i at dyrke det hoieste Vesen efter fin Samvittighet», og berer sine
Frugter i en from og Gud hengiven Vandel, har til alle Tider havt sine sande
Dyrkere, ligesom den er ophoiet over Medmenneskers Dom. Men den udvortes
Religiositet, som tecr sig i lagttagelse af Religionens ydre Form, yttrede sig iser i
Byerne i ftorre Grad i hiin Tid end i vor. Norge var lidet smittet af den frivole
Letsindighed, hvormed religiose Gjenstands behandledes i Danmarks Hovedstad i Be
gyndelsen af dette Aarhundrede, og tog ogsaa liden Dccl i den Rcaktion, som frcm
kaldtes til Religionens Forsvar, der i Danmark siden frembragte saa bittre Feider.
’) Bistop Munch i Aaret 1327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
