Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neligissitet. Fattigvaesen. Skolevaesen. 75
Forst da Universitetet oprettedes i Norge udbredtes her ogsaa denne Strids Elementer.
Men vist er det, at Gudsdyrkelsens udvortes Ceremonier dengang, fornemmeligen i
Byerne, iagttoges omhyggeligere og med et andcegtigere Sind end nu omstunder.
Kirkerne vare fuldere, og der var ikke da den Skare af Kirkens Medlemmer, som
afholdt sig fra dens Sakramenter. Forandringens Rod ligger imidlertid ikke i de
geistlige Gmbedsmends Forhold eller sterre Dygtighed i den Tid. I den Henseende
staaer neppe vor Tid tilbage for den forsvundne, hvad enten vi see hen til Presternes
Dygtighed eller deres religiose Fcrrd. Dersom Presterne i Vegyndelsen af dette
Aarhundrede udmerkede sig i andre Henseender, som Forfattere og Fedrelandets Mcend,
dersom vi finde deres Navne i vore Dage blandt Storthingets hederligste og virk
somste Medlemmer, da er dette Fortjenester, som give dem Plads paa andre Minde
tavler; men som Religionslerere og Embedsmcrnd have Nutidens Prcester uden Tvivl
i Almindelighed Fortrin for hiin Tids. Denne Forbedring i Prcrsternes Embeds
forelse, denne storre Opmerksomhed paa deres Kaldsforretninger, maa ansees som et
Tidens Barn. Sands for den udvortes Udovelse af Gudsdyrkelsens Ceremonier, for
Kirkegang og i det Hele for Religiositet, som en Trostens Kilde under Livets Om
vexlinger og et Haabets Anker i Udsigten over Tilstanden paa hiin Eide Graven,
var dengang tildeels rodfcestet i Folkets Gemytter, og dm styrkedes ved Kirkemodet
selv, om end Guds Ord foredroges i en skjodeslos Form uden Studie og Aandsgaver.
Skulle Menighedens Medlemmer nu lokkes til Kirken i Stederne — med Undtagelse
maaskee af nogle faa — da maa det stee ved en begavet Prests lyse og indtrcrngende
Foredrag, og Taler, som i hine Dage vcededes med Andagtens Taarer, blive nu,
dersom de foredrages i den gamle Wdeslose Form, til Spot og Spee for det strengt
dommende Auditorium’).
Hiin Tids Fattigvesen var ikke en saa indviklet Sag som nu omstunder;
det lettedes under Næringsveienes blomstrende Tilstand, en sterre Ligevcrgt imellem
Folkemengde og Erneringsmidler, en storre Simplicitet i Lovgivning og Borgerforhold.
Et egentligt systematisk Fattigvesen var paa de fleste Steder dengang ikke til.
Barmhjertigheten sattes i Bevegelse ved frivillige Eubstriptioner, og en Fattigkom
mission bestaaende af flere Medlemmer samledes ikke saa sedvanligen til det besverlige
Arbeide, at ligne Fattigbidrag efter vaklende Grundsetninger. Hvo der ei kunde
ernere sig selv, strakte Haanden ud til Nesten om Almisse, og dog var Antallet af
Betlere da ikke saa stort som i vore Dage, da Betleriet hades og forfolges, og
Fattigffat udstiives efter Ligning. En saa übestemt Forsorgelse vilde, nu under det
stigende Antal af Nodlidende, ikke tilfredsstille Mcnnestelighedens Bud; men i hine
Dage kunde ogsaa dette Forhold simplificeres. Fattigvesenets rette Pleie er nu et
Studium, som krever sin Mand, og forudsetter Bekjendtfkab med Principcr, som
dengang hverken kjendtes eller ovedes. Godgjorenhedens Pligter udflsde da umiddelbart
af Skriftens Ord. Mangehaande Forviklinger paa den menneskelige Virksomhets
Bane have plumrct den hellige Kilde, og Fattigvesenets Forstandere maae legge
Menneskets Lov ved Siden af Guds. I denne Vanstelighedens og Formklingens
Skole ere vore Prester opdragne til dygtigere Fattigforstandere end tilforn, endssjont
Opdragclscn under Tidens fremstridende Farer hverken er endt, eller dens Frugter
overalt legges for Dagen.
Skole-Underviisningen er visseligen nu, i en storre Grad end i Begyn
delsen af dette Aarhundrede, Gjenstand for Statens og dens Embedsmends Omhu,
og om den sande Oplysning ikke er storre, saa ligger det meer i Neringsveienes
’) I Forfatterens Fedeby blev i hans Barndom foredraget for mldt Huus af en lidel
begavet Picest Prcekener, der nu omstunder vilde ovvcette mere Latter end Opbyggelse,
medens den samme Kirke senere ben bessgtcs af faa Tilhsrere, da Prekestolen besteges
af mere begavede Talere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
