Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Feiste Tidsmm. Femtende Capitel.
78
bekjendt, at Forholdet imellem Prcest og Menighed paa sine Steder er anderledes
end det her beskrevne. Paa Landets store Landemode, hvor Landets Forhold frem
stilles i sin mangefarvede Forskjellighet», er stundom hort andre Beskrivelser, og de
lyde stundom andcrledes i offentlige Blade; men Forfatteren har fulgt sine egne
vidtstrakte Erfaringer i de ham bekjendte Egne, der vistnok ogsaa fremvise forskjellige
Billeder paa Tidens forskjellige Stadier, men i Hovedsagen ere saa, som de paa
disse Blade ere afmalte. Derhos maa det tilstaaes, at der behoves nu omstunder
stor Opmcrrksomhed paa de gjcrldcnde Forhold, paa det Religionens Sag ei stal
forvanstcs under Tidens Farver, og at aldrig Religionens velgjorende Indstydelse
paa Folkets moralske Interesse var mere vigtig end nu, da flere ydre Tegn hentyde
paa Eocdelighedens Aftagende og paa en stigende Ringeagt for borgerlig Eikkerhed
under en idelig Tilvcext af Lov-Ovcrtrcrdelser. Faren er saameget storre, som For
holdene nu om Dage ei ere saa simple, og det religiose Stof i Gemytterne ei i den
Grad som for understotter Religionslcererens Iver for sin hellige Sag. Men vi have
i sin Tid ogsaa Trostegrunde at lcegge ved Siden af disse Betragtninger.
I Begyndelsen af dette Aarlmndrede fremtraadte i Norges Fjelddale Hans
Hauge, som ved sin og sine Disciples Lcerdomme, sin Vandel og sin Skjebne har
havt saa mcgen Indflydelse paa en stor Dccl af den norske Almues religiose Eands.
Det kan ikke ncrgtes, at hans Fremtrcrdelses-Maade paa denne Bane var stikket til
at opvcrkke Regjeringens Opmcerksomhcd, og retfcrrdiggjore de alvorlige Skridt, som
den gjorde til at standsc den farlige Lcrrdom; thi ikke alene sogte han at svcekke
Folkets Tillit» til de beskikkede Lcrrere, og derved deres Kraft til at virke til den
offentlige Religions Fremme; men hans forste Tilhcengere foranledigede Ncrdsels-
Eccner og Mord, som, om de end maatte tilskrives en Misforstaaelse af Hauges
Lcrre, dog middelbart deri havde deres Rod. Han blev saaledes famgslct i November
1.804, og blev i Fcrngslet behandlet med en Haardhcd , som siden ofte er bleven
dadlet. Hauge selv synes at have vcrret en godmodig Svcermer, der ikke deeltog i
sine Tilhcrngcres Udsteielscr; men det er ikke paa det Rene, hvorvidt der klcebede
Egennytte ved det hellige Vcrsen. Han stod i det miudste i store Handelsforbindelser,
og lod sig tilskrive troende Brodrcs Eiendomme. Imidlertid synes Hange, dcels i
Ulykkens Skole, decls ved alvorlig Eftertanke og Omgang med indsigtsfulde Mcrnd
at have forandret og forbedret sit Svcrrmcri, og han endte sin jordiske Bane 1824,
agtct af dem der kjendte ham og elsket af Landets hcrdcrligste Moend. Vi afbolde
os fra ficre Trcek af denne Mands Historie, som er behandlet af en af vore retsindigste,
lcrrdeste og humaneste Landsmcrnd, der for tidligen bortrykkedcs ’). Det maa blive
senere Bctragtninger forbeholdet at undersoge, hvorvidt disse Svarmerier i en mildere
Form virkcde gavnligen paa vor Almue, som et Modvcrrn mod Tidens Lctsind og
Vantro. Sagen er i den senere Tid blevcn bctragtet fra stcre Eider, og har ovvakt
en Strid, der endnu ikke er udfegtet. Paa dette Sted have vi Sagens vcrrste Eide
for os; thi det er afgjort, at dette Svcrrmeries fsrste Udbrud afstedkom rcrdselfulde
Scener, som i en velordnet Etat ei kunde taales, hvordan end Statsforfatningen
monne verre. Derhos maa det vel tilskrives tildeels mange Geistliges Lunkenhet» for
Religionens Sag, tildeels deres vrange Fremstillinger af dens Lcrre, at en Sekt
vaagnede, som under stcre svcrrmeriste Mringer i sin Skrift og Tale ftembare Skriftens
Sandheder i dens egne Ord, men i en urigtig Anvendelse.
For imidlertid ikke at give den svundne Tid storre Priis end den tilkommer paa
vor Tids Bekostning, maa det bemcrrkes, at der i By og paa Land i det her om
handlede Tidsrum gaves Udskeielser i Gilder og Hoitideligheder, ved
hvis Side ei vore Dages festlige Scrder og Vaner kunne stilles. I Hovedstaden,
’) Professor Stenersen. See Hauges Liv o. s. v. i NudelbachS theologiske Maanedsskrift
7de Bind, Kbhvn. 1827. sOgsaa sarskilt.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
