Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prasterne. Hans Hange. 77
vanhellige Landboens Sands for alle religiost Ceremonier, der i Almindelighcd maa
ansees for at have samme Styrke nu, som i dette Aarhundredcs Vegyndclse. Prcrstcn
er paa de fleste Steder endnu som i hun Tid Sognets vigtigste Mand, der har meeft
Indflydelft paa dets moralske Standpunkt, paa dets Sedelighet» og Dyd. Han er
endnu, ligesaa ofte som i hine Dage, den Syges og Fattiges Troster og Hjelper,
den Forlcgnes Raadgiver, Armodens og Rigdommcns Mellemmand, den uopdragne
Ungdoms omhyggelige Fader, og dette Forhold er, under lige Omstcendigheder,
hjerteligst i en Afstand fra Byerne. Men dette kjerlige Forhold er nu ikke saa let
at vedligeholde som i hiin Velstandens og Simpelhedens Dage, da Folkemengde og
Næringsmidler fast overalt stode i et passende Forhold til hinanden, og Kravet paa
jordiske Nydelser ei var saa stort. Fattigvesenets forvillede Forhold, og iser vild
farende Boms Opdragelse, som forlades af skjodeslose Foreldre, giver den samvittig
hedsfulde Prest en Bekymring og Moie, som i hine Dage i den Grad ikke kjendtes,
og Prestens Forbold til Menigheden bcroer langt mere paa hans Personlighet» i
vore Dage end i hine. Kjerlighed til Presten var dengang som en Dccl af
Religionen selv ; nu maa den vere Frngten af hans egne Gjerninger, og hine Dages
Prester havde den religiose Folelse for sig, mcdens vore Dage finde en Hindring
mod dette hjertelige Forhold i Tidens materialistiske Streben. Vi finde derfor vist
nok i hiin Tid mange hederlige Prestegubber, elskede af deres Mcnighed, Dydens
og Religionens Stottcr; men vi finde flere Prestemend da end nu, som med Hendcrne
i Skjodet ligegyldigen glede med den Tids renere Strom, uden at styre Religionens
Sag med omhyggelige Hender. I en anden Henseende var Presterncs Gmbcdsgang
i hiin Tid lettere end i vor. De vare ikke saa overveldede med verdslige Forretninger
som nu omstunder, da flere Slags Sysler i og udenfor hans Etudeerkammer gjore
lige Fordring paa Prestens Tid. Han var vel dengang ofte Fredsmegler; thi
Forligelsesvesenet var da allerede indfort, og Presten er Fredens naturlige Forkynder
og Forsvarer; men nu er han tillige Formand, stedse i nogle, og ofte i alle Dele
af det Communal-Raad, som udforer Formandslovens Bestemmelser, ligesom Bestyrelsen
af Eogncvalgct paaleggcr ham ansvarsfuldc Pligtcr, der ligge udenfor hans Kald.
Vee ham, om han snubler paa denne Vei; Lovens Sverd rammer ham vissere, end
om han synder paa sin hellige Bane. I denne Stand velges i den senere Tid alt
flerc og store Storthings-Candidater, og hvor hederlige» mange Geistlige der have
forsvaret deres Stilling, og hvor mange laurberkrandsedc Navne vi der finde, saa
giver dog dette Kald selv Anledning til Tankens Retning mod Gjenstands, der ei
pcgc mod Hunlen.
Presterne havde saalcdcs i hine Dage mere Tid til at rogte sit egentlige Kald
og Pleie videnskabelige Sysler, og vi undre os ikke over at see alvorlige Skrifter
og Afhandlinger i hiin Tid at udgaae fra den flittige Geistlighcds Studccrkammer.
I Presternes Indtegtcr monne der i Grunden vere lidcn Forskjel imellcm hiin
Tid og vor, endskjont de dengang maaskee stode villigere og jevnere uden Hensyn
til Prestens Personlighcd. Naar tages Hensyn til alle Omstendighcder, til Vare
priscrnes Forhold og den lettere Adgang til Livets Nydelscr, maae Presterne ansees
for at vere omtrent saaledes lonnede som forhcn. Det synes som den fornuftigere
Dccl af Folket efterhaandcn kommer til den Overbcviisning, at Statens Tarv fremmes
bedst, naar dets Embcdsmend ikke trykkes af Neringssorger, men settes i Stand
til at tilegne sig Livets Nydelser efter deres Stilling. lovrigt har Nutiden mcrc
i sin Magt end Fortiden at ordne disse Forhold, der i deres bele Ncenhed kan
forelegges Beskatningens Herre, og da desuden den nervercnde Elegt har et rigt
Fond, der efter Lovens Bogstav er bestemt til at jevne de ulige Kaar.
Presternes Stilling er saaledes i det Hele vistnok vanskeligere end fordum ; men
deres Indflydelse paa Landbygderne er i det Hele ikke svekket, deres Kaar ikke for
vanstede, og Standens Personlighet» staaer neppe i vore Dage i en mindre hederlig
Stilling til Staten, end i det Tidsrum, vi her omhandle. Vel er det Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
