Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 * Andet Skrunt I. £rebic dapiUU
land under 26de Oktober 1807 en fiendtlig Erklcrring’) mod England, som havde
Krig til Folge mellem disse tvende Magter; men der opftod en hemmelig Handels
forbindelse mellem Rusland og England, der gjensidigen behovede at kjobe og scrlge
hinandens Producter. Kngen ftrtes med Lunkenhed, og endtes med et nyt Forbund
imod Frankriges Keiser. Endnu var Danmarks Svard ikke stukket i Skede, da
Rusland tillod den dansk -norske Stats Sonderlemmelse og brugte Norge som et
Middel til at beholde Finland. Saaledes beredte Rusland Danmark Erstatning for
sin Flaade! Den upartiske Historieskriver bor ikke bedomme Regjeringens Politik
ester en senere Udvikling af politiske Fohold, som ikke vare at forudsee, og med
Lethed bygges politisk Viisdom af Elementer, som Historiens Gang senere hen leveredc.
Danmark var imellem en dobbelt Ild; paa den ene Side Englands Trudsler, paa
den anden Frankriges og Ruslands fiendtlige Skridt, om det ikke forenede sig med
dem imod England. Denne Tingenes Stilling, forenet med Napoleons store Valde
paa den Tid, som var stegen til det hoieste Punkt, monne tjene til Forsvar for
Danmarks Beslutning, men det er vist, at Danmarks Kronprinds havde sorget bedre
for Rigernes Held, om han, i Folelsen af Danmarks Svaghed, havde dampet sin
Harme, og strax ved Krigens Udbrud tilladt den hemmelige Handelsforbindelse, i sin
magtige Allieredes Stiil, hvortil han siden ved Omstandighederne blev tvungen til
at give sit Samtykke. Hvor mange Lidelser havde han ikke derved sparet de forenede
Riger, men isar det ulykkelige Norge!
Gfter disse forgjcrves Forsog fra Englands Side paa at igjenoprette et fredeligt
Forhold med Danmark, var det engelske Ministerium kun betcenkt paa den meest
fiendtlige Fard mod begge de forenede Riger, og England behovede ikke at satte
store Krcrfter i Bevcegelse, for at paafore en forsvarslos Nation en ulige Kamps
radsomme Folger. Ester de gjorte Erklceringer fra Ruslands og Preussens Side
skulde alle de baltiske Havne ansees lukkede for Englands Handelsstibe, og det skulde
synes som alle engelske Skibe og Varer maatte forsvinde fra disse Hoider. Men
disse Magters Handels-Politik, der et Oieblik maatte boie sig under Napoleons mod
England stilede Sperrings- System, foretrak snart en hemmelig Forbindelse, som
fortsattes ved Hjalp af simulerede Papirer, der forst ester 2 Aars Forlob midt under
Krigen beskyttede Norges Handel mod England. Til de Convoier, som til den Ende
ledsagede disse Handelsflaader over Nordsoen igjennem Kattegat og Danmarks Etrceder,
foiedes saaledes nogle Krydsere, som bleve stationcrede paa Norges Hoider, bestemte
til at vpfange, og deels hjemsende til England, -deels tilintetgjore de mindfte som de
storste Kornfartoier. Disse Krydsere indfandt sig paa deres Station, strax ester at
den foromtalte Freds-Underhandling var bleven afbrudt, og det blev da vanfkeligt
at undgaae den aarvaagne Fiende. Medens saaledes hverken Kapere eller Krigsfartoier
fandtes i Sstersoen, men engelske Skibe, under falsk Flag, fore ud og ind af alle
Havne langs den baltiske Kyst, vrimlede de danske Vande og tildeels Nordsoen af
mindre danst-norske Krigsfartoier og Kapere, der lokkede en Mangde engelske Krigsskibe
i vore Vande, som aldrig der vare blevne sete i fiendtlig Hensigt, naar ikke Danmarks
Kronprinds, årlig i sin Politik som i sin hele Fcrrd, havde anseet det under Rigets
Vardighed at blande Fredens og Krigens Sysler med hverandre. Hiin Mellemtid
fra den danske Flaades Overgivelse indtil Freds-Underhandlingerne vare endte, var
imidlertid lykkelig for Norges Kornforsyning , og vilde have varet det i en hoiere
Grad, naar denne Fiendtlighedernes Standsning, der i ovrigt ikke hvilede paa en
bestemt Overeenskomst, havde varet mere bekjendt. Flere Smaastuder seilede i den
Tid umolesterede mellem Danmark og Norge; men en tilstrekkelig Binterforsyning
kunde derved ikke tilveiebringes.
’) I Bilag No. 14 findes Englands Svar hcrpaa saavidt det angaaer Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
